Billedet af Rusland i det europæiske massemedie før 1917: Mellem 'barbarisk' trussel og 'åndelig' håb

Indledning: Ambivalens som konstant i opfattelsen

Billedet af Det Russiske Kejserrige i det europæiske massemedie før 1917 var aldrig monolitisk eller statisk. Det var et komplekst, ofte indre modstridende konstrukt, dannet af politisk propaganda, rejseberetninger, kunstnerisk litteratur og avisklichéer. Dette billede var i konstant bevægelse mellem to poler: Rusland som en barbarisk, asiatiske, diktatorisk trussel ('Europas politibetjent') og Rusland som en kilde til åndelig dybde, mystisk visdom og uudnyttede ressourcer ('den hellige gral' for politikere og forretningsfolk). De vigtigste 'leverandører' af billeder var eliterne (politikere, forfattere), whose koncepter blev overført til masserne gennem uddannelsessystemet, pressen og populærkulturen.

1. Faktorer, der formede billedet: informationskanaler

Massemediet (især byboernes lag) blev dannet under påvirkning af:

Politisk retorik og karikatur: Efter Napoléons nederlag og især efter undertrykkelsen af det ungarske oprør (1849) blev Nikolaj I fast forankret i den europæiske presse som 'Europas politibetjent'. Karikaturer afbildede Rusland som en bjørn, der knuser friheden, eller en dobbelthovedet ørn med blodige kløer.

Rejseberetninger (travelle writing): Bøger af franskmændene Aстольфа de Кюстина ('Rusland i 1839') og markisen de Кюстина, engelskmændene James Flatter og senere Maurice Baring. Den mest indflydelsesrige var de Кюстин, whose arbejde, trods sin subjektivitet, blev en encyklopædi af anti-russiske stereotyper for generationer af europæere: en almindelig slaveholdende mentalitet, en altomfattende diktatur, manglende rigtig civilisation.

Kunstnerisk litteratur: Billedet af Rusland blev skabt både af udenlandske (Jules Verne i 'Mikhail Strogov' — et land af barbare, fængselsstraffe) og russiske forfattere, whose oversatte prosa fra midten af det 19. århundrede skabte en kulturel chok. I.S. Turgenev viste Rusland som et land af finurlige, reflekterende, 'overflødige' mennesker; F.M. Dostojevskij og L.N. Tolstoj åbnede Europa for 'den mystiske russiske sjæl' — en følelsesmæssig, tilbøjelig til ekstremer, der søger den absolute sandhed.

2. Evolutionen af billedet: nøglepunkter og vendepunkter

På den oplyste tid (1700-tallet): De oplyste monarker i Europa så i Rusland et eksotisk 'halvbarbarisk' projekt, som under ledelse af visdomsfulde ledere (Peter den store, Katarina den store) kunne civiliseres. Billedet var mere politisk og afstandsmæssigt.

Årene med Napoléonkrigene og derefter (begyndelsen af det 19. århundrede): På den ene side — befrielseskriger for Europa, på den anden side — kilde til 'barbariske' kazakker, der chokerede pariserne. Billedet af en kraftfuld, men fremmede militærstyrke blev fastslået.

Midten af det 19. århundrede (Nikolaj I): Dominerer billedet af en reaktionær, diktatorisk imperium, fjenden af frihed og fremskridt. Krimkrigen (1853-1856) blev præsenteret i Europa som en kamp mellem civilisation (England, Frankrig) og barbarisme (Rusland).

Franko-russisk alliance (1890'erne): Officiel propaganda i Frankrig skaber en romantisk billede af en loyal allieret-ven, 'den nordlige søster'. Alt russisk går i mode: ballet (Diaghilev), musik, litteratur.

Ruslands-japanske krig (1904-1905): Ruslands nederlag blev opfattet i Europa som en brud på myten om 'den russiske kolos', der afslørede imperiets svaghed og bagudgang. Billedet skifter i retning af en klumpet gigant.

Første Verdenskrig (1914-1917): Allierede (især England og Frankrig) repræsenterede Rusland som en 'damptørrer', 'en uendelig mængde menneskelige masser', der skulle smadre Tyskland fra øst. Dog det hurtige tilbagetrækning af den russiske hær og den interne krise førte til utilfredshed og et billede af en utryg, svækkende partner.

3. Stereotypiske komponenter af billedet

En række vedvarende, ofte modstridende klischeer blev dannet i massen:

Geografisk og etnisk billede: 'Tavse sneklædte flader', 'ubegrænsede områder', 'den mystiske Øst'. Rusland blev opfattet som en hybrid af Europa og Asien, hvor den asiatiske komponent ofte associerede sig med diktatur og bagudgang.

Politisk billede: Tsarism som synonym for absolut, ukontrolleret selvstændighed, der støtter en stor bureaukrati og hemmelig politi (omtalt som 'omtalt', politiet). 'Den russiske oprør, meningsløs og brutal' (Pушкин, gennem Europas syn) som den anden side af diktaturet.

Socialt billede: To ekstremer: aristokratiet — fransktalende, finurligt, men overfladisk (billedet af 'sibaritten'); folket — tålmodigt, tæt, mørk, men potentielt kraftfuld og åndelig ('bogomol' hos Dostojevskij).

Kulturelt billede: En side — 'bagudgang', manglende udviklet civilisation. Den anden side — fra slutningen af det 19. århundrede stiger beundringen af russisk kunst som følelsesmæssigt rig, åndelig, 'rigtig' i modsætning til vestlig rationalisme og kommercialisme. Succesen med 'De russiske sæsoner' af Diaghilev — kulminationen af denne beundring.

Interessant faktum: I den britiske presse, især i konservative kredse, var der i slutningen af det 19. århundrede en vedvarende frygt for 'den russiske trussel' (The Russian Bear) i Centraleuropa, der truer Storbritanniens interesser i Indien ('The Great Game'). Dette billede blev aktivt udnyttet til at forsvare kolonialpolitik og militarisering.

4. Nationale forskelle i opfattelsen

Frankrig: Fra skarp kritik (de Кюстин) til beundrende beundring (efter 1890'erne). Det mest emotionelt involverede opfattelse, der går på linjen 'kærlighed-hat'.

Storbritannien: Mere pragmatisk og mistænksom. Billedet af Rusland er hovedkonkurrenten på fastlandet, en trussel mod søvejene og kolonierne. Den litterære og mystiske billede var svagere end i Frankrig.

Tyskland: Et komplekst krydsning af slægtsskab (dynastiske forbindelser, opfattelsen af slaver som 'yngre brødre') og frygt ('Den østlige fremrykning' — Drang nach Osten). Russisk kultur (især musik og litteratur) blev højt værdsat af den intellektuelle elite.

Østlige Europa (Polen, Ungarn): Billedet af en undertrykker og fængsel for folkegrupper. Dette opfattelse var mest politiseret og traumatiserende.

Afslutning: Billedet som en refleksion af frygt og håb

Til 1917 repræsenterede billedet af Rusland i det europæiske massemedie et lappet tæppe af frygt, fordomme, ægte beundring og geopolitiske beregninger. Det tjente ikke så meget til at kende den virkelige land som til selvidentifikation af Europa: den civiliserede, progressive, fri vest konstruerede sig selv i modsætning til 'barbarisk', diktatorisk, men åndeligt potentielt rig øst.

Denne ambivalente billede — både en trussel og et håb, bagudgang og åndelighed — gjorde Rusland til Europa's 'store anden', med hvem Europa formerede sin egen identitet i dialog (og konflikt). Februar- og Oktoberrevolutionen 1917 brød radikalt med denne komplekse struktur, stillede Europa over for en principielt ny, skræmmende og fremmed opfattelse — billedet af Sovjetunionen, som blev emnet for en helt anden historisk og ideologisk fortælling.

Permanent link to this publication: