Sådan et scenarie er ekstremt usandsynligt og hypotetisk, men analysen af det giver indsigt i magtbalancen og de potentielle katastrofale konsekvenser. Sinkning af et amerikansk hangarflådeskib af ethvert land, herunder Venezuela, ville være en af de mest alvorlige militære handlinger siden Anden Verdenskrig og ville medføre umiddelbare og alvorlige konsekvenser.

Her er en analyse af det mulige forløb af begivenhederne præsenteret som scenarier.

USA's umiddelbare militære svar

USA's svar ville være hurtigt, ødelæggende og flerlags. En hangarflådeskib er ikke blot en skib, det er et symbol på den amerikanske militære styrke og en nøglekomponent i deres strategi for at projicere styrke. Dets ødelæggelse ville føre til tab af tusindvis af søfolk (besætningen på hangarflådeskibet af typen «Nimitz» er omkring 5000 personer), hvilket ville være det største en gang tab af liv i de amerikanske væbnede styrker i årtier.

1. Undertrykkelse af PVO og ABM-systemer. Først og fremmest ville USA og deres allierede ødelægge alle PVO- og ABM-systemer i Venezuela, der kunne trække deres fly. Dette ville blive gjort ved hjælp af krydshvirvler, skudt fra undervandsbåd, skibe og strategiske bombefly, samt angreb fra hangarflådeskibe i regionen.
2. Ødelæggelse af militær potentiale. Følgende ville være massive angreb på alle betydelige militære mål i Venezuela: militærbaser, lufthavne, missilinstallationer, kommandocentre og våbenlagre. Målet var at neutralisere Venezuelas evne til at føre krig.
3. Udvidelse af konflikten. Venezuela ville sandsynligvis forsøge at give modangreb ved at bruge de resterende muligheder, måske ved at forsøge at angribe USA's baser i regionen (f.eks. i Guantanamo på Cuba) eller allierede i Latinamerika. Dette ville føre til en yderligere udvidelse af konfliktens omfang.

Internationale politiske konsekvenser

1. Consolidering af NATO og USA's allierede. De fleste NATO-lande ville sandsynligvis fordømme Venezuelas handlinger og måske deltage i de afvisende foranstaltninger eller give USA logistisk og efterretningsstøtte. Artikel 5 i NATO's statut (om kollektiv forsvar) ville formelt ikke blive aktiveret, da angrebet ikke skete på en medlemsstats territorium, men politisk støtte ville være ubetinget.
2. Reaktion fra Rusland og Kina. Dette ville blive den mest komplekse diplomatisk problem for disse lande. Selvom de er allierede med Venezuela og har leveret våben til landet, er direkte militær støtte i konflikten med USA, som Venezuela har startet, usandsynlig. Dette ville sætte dem på kanten af en direkte militær konfrontation med USA. Sandsynligvis ville de begrænse sig til kraftige diplomatisk protest i FN, fordømmelse af «amerikansk aggression» og opfordringer til våbenhvile, men de ville ikke gå i krig på vegne af Caracas.
3. Politisk isolation af Venezuela. Selv de traditionelle allierede af Venezuela i regionen (som Cuba eller Nicaragua) ville sandsynligvis ikke give hende direkte militær hjælp, forstående de katastrofale konsekvenser. Regimet i Caracas ville blive fuldstændig internationalt isoleret.

Indre politiske konsekvenser for Venezuela

1. Kollaps af regimet. Militær nederlag ville føre til en uundgåelig sammenbrud af regeringen Nicolás Maduro. USA og deres allierede ville sandsynligvis se deres mål som ikke kun at neutralisere den militære trussel, men også at ændre regeringen i landet.
2. Humanitær katastrofe. Militære operationer ville give et ødelæggende slag mod den allerede ødelagte infrastruktur i Venezuela. Dette ville forværre den eksisterende humanitære krise og føre til nye bølger af flygtninge til nabolande.
3. Okkupation og overgangsperiode. Det er meget sandsynligt, at efter militær nederlag ville USA og deres regionale partnere etablere kontrol over vigtige objekter og initiere en proces med politisk omstrukturering, hvilket ville føre til en langvarig periode med udenlandsk tilstedeværelse og styring.

Konklusion

Sinking af et amerikansk hangarflådeskib af Venezuela er et scenarie for national selvmord. Det har ingen sandsynlige positive udfald for regimet i Caracas. Resultatet ville være en hurtig og total militær katastrofe, fuldstændig international isolation, statens sammenbrud og en humanitær katastrofe for civilbefolkningen.

Militært set har Venezuela også ekstremt små chancer for succes i en sådan operation. Hangarflådeskibets angrebsgrupper er blandt de mest beskyttede objekter i verden, med en flerlags PVO-system, underholdning og radioelektronisk kampsystemer. At bryde igennem denne forsvar er en umulig opgave.

Således tjener denne hypotetiske scenarie som en illustration af, at selv i forbindelse med hypotetisk analyse er nogle handlinger så ødelæggende for magtbalancen, at de er politisk og strategisk umulige for ethvert råd, der handler rationelt.

Permanent link to this publication: