Jul døgn i USA og Canada: Mellem kommercialisme, multikulturalisme og hjemmebrænderi

Introduktion: Den nordamerikanske model af juleaften

Juleaften i USA og Canada repræsenterer en kompleks kulturmelange, dannet under påvirkning af anglosaksiske, franske, tyske og i stigende grad latinske traditioner, som er gået gennem filteret af massemedier og kommercialisering. Det er en tid med intens afslutning på juleforberedelserne, der balancerer mellem den hektiske kaos i storbyerne og den idealiserede stilhed i forstadsområderne. Fenomenologisk er det en dag med skarp forventning, hvor forventningen til mirakler leverer med pragmatikken af sidste indkøb og logistik for familiebesøg.

Tidsdynamik: Komprimering og stop

Tiden opleves som en dramatisk komprimering i juleaften i Nordamerika.

Morgen og dag er kulminationen på "julefeber" (Christmas rush): sidste indkøb af gaver (især til mænd, ifølge stereotypen), kamp om parkeringspladser ved shoppingcentre, bagning af and, dekoration af hjemmet og pakning til rejse. Det er en periode med toppress, beskrevet i utallige komedieskæbner.

De tidlige aften timer er et brudskille. Omkring 16-17 timer begynder butikker, banker og offentlige institutioner at lukke. Livet i den offentlige sektor hæmmes. Der opstår en symbolisk "stilhed i den kommende fest", hvor gaderne bliver tomme, og det primære livsrum bliver det private hjem.

Aftenen og natten er tid til familieceremonier, der dog starter relativt tidligt (ofte før midnat), hvilket adskiller den nordamerikanske model fra den europæiske, der er orienteret mod den midnatlige messe.

Ritualkerne: Familie traditioner som konstruktion

I et multikulturelt samfund, hvor der ikke er en enhedset etnokonfessionel dominans, bliver begrebet "familie traditioner" (family traditioner) afgørende som et bevidst skabt og vedligeholdt sæt af praksisser. Disse inkluderer:

Åbn et gave på juleaften (Åbn et gave på juleaften): En udbredt tradition, især i familier med børn, der giver slip for spændingen ved at vente. Ofte er denne gave standardiseret i form af en ny pyjamas (matching PJs), så alle familiemedlemmer ser ens ud på morgenbillederne den 25. december.

Læs historien "En aften før jul" (En aften før jul): Læsning af digtet af Clement Clarke Moore (1823), der fastslog den moderne Santa, er en slags litterær liturgi for mange familier. Dette er en handling med overførsel af kulturel kode.

Lad Santa spise: Børn efterlader cookies og mælk (cookies and milk) for Santa Claus og moroten til hans æsler ved pejsen (eller juletræet). Denne rituel, der har europæiske rødder, er blevet en universel børnemagisk praksis på kontinentet.

Se bestemte film: Transmissions af film som "En fantastisk liv" (It’s a Wonderful Life, 1946) eller "Alene hjemme" (Home Alone, 1990), er blevet en kollektiv rituel. For eksempel viser ABC "A Christmas Story" (1983) i 24 timer på tværs af aftenen den 24. december i årtier.

Religiøs komponent: Fra massemesse til privat tro

Religiøsiteten på juleaften er udtrykkeligt frivillig og segmenteret.

Midnatsmesse (Midnight Mass) eller aftenmesser (Candlelight Services) er et vigtigt arrangement for praktiserende kristne, især katolikker, lutheranere og anglikanere. Dog er dette en af mulighederne for at fejre aftenen, ikke dens obligatoriske centrum.

I Canada, især i Quebec, er det franske katolske tradition mere fremtrædende. Her arrangeres ofte et "Réveillon" efter messen - en lang nattelang fest (inklusive retter som "turtière"), som er arvet fra franske vaner.

For mange ikke-religiøse familier eller familier af anden tro er juleaften et sekulært kulturfest, fokuseret på familien, gaver og "juleånden" (Christmas spirit) som en abstrakt idé om venlighed og generøsitet.

Transportationskrav og "holiday corridor"

En unik egenskab ved den nordamerikanske juleaften er den omfattende interne migration. På grund af de store afstande og udbredelsen af familier, hvor familiemedlemmer bor i forskellige stater eller provincer, er 24. december top for "holiday corridor". Lufthavne og motorveje er fyldt med folk, der stræber efter at nå hjem til aftenmaden. Dette rejse, der ofte er forbundet med stress, bliver selv en del af ritualet og den fælles tema "at komme hjem til jul".

Gastronomi: En let aftenmad før festens dag

I modsætning til mange europæiske lande, hvor det hovedmåltid falder på aftenen den 24., er aftenmaden i USA og Canada ofte mere let og uformel. Dette kan være:

Suppe eller fondue.

Snacks (finger foods).

På kystområder - traditionen "Feast of the Seven Fishes", der er taget fra italienske indvandrere og foreslår en aftenmad med syv retter af havdyr.
Den hovedkøkkenkulmination med and, speck og alle tilbehør udskydes til frokost eller aftenmad den 25. december.

En interessant fakt: I nogle regioner i USA findes der en tradition "Christmas Eve Pickle": Forældre gemmer en glasdekoration i form af en gulerod blandt grene af juletræet, og det barn, der finder den første morgen den 25. december, får en ekstra gave eller skal åbne gaverne først. Denne tradition, der sandsynligvis blev opfundet i slutningen af det 19. århundrede til salg af glasdekorationer, er blevet mytologiseret som en "gamle tysk tradition".

Medieopmærksomhed: At spore Santa

Siden 1955 har Nordamerikanske luft- og rumforsvar (NORAD) startet en unik tradition "NORAD Tracks Santa". Oprindeligt opstået som en fejl i en avisreklame, denne kampagne indebærer, at militæret "sporer" Santa Clauses flyvning omkring Jorden i juleaften. Millioner af børn og voksne følger hans bevægelse på en speciel hjemmeside, hvilket er et eksempel på institutionalisering af et festmystik med deltagelse af statslige strukturer.

Afslutning: Konveyor af mirakel og privat idyl

Juleaften i USA og Canada er på den ene side et højst standardiseret produkt af massemedier, hvor sæt af riter (åbn et gave, kage til Santa, bestemte film) distribueres gennem medier og kommercialisering. På den anden side er det en tid for sand privat intimitet og skabelse af en familie mikromytologi.

Det er en fest, der starter i rytmen af storbyen og slutter i stilheden i forstadsområderne; der balancerer mellem kommersielt pres og det ægte ønske om at skabe en perfect Christmas; mellem multikulturelt mangfoldighed og nостальги efter en vis fælles, "klassisk" julefest fra 1950'ernes Hollywood-film.

Den hovedfenomenologiske paradox med den nordamerikanske juleaften er, at ved hele sin massivitet og kommercialisering, dens kerne er den hypertrofede kult af familie og hjem (home), der denne aften bliver en fæstning, der adskiller sig fra den ydre verden for at producere sit eget, private mirakel. Det er en dag, hvor nationen, optaget af bevægelse og succes, bevidst standser for at anerkende højeste værdi ikke som opnåelse, men som tilhørsforhold - til familien, til hjemmet, til den fælles cirkel af lys fra lysgærder i den varme, beskyttede mod vinterkulden stue.

Permanent link to this publication: