Pierre Bourdieu om religion: feltet, habitus og symbolisk kapital Indledning: Sociologi som social topografi Pierres Bourdieu (1930-2002) tilgang til studiet af religion er ikke en separat "sociologi af religion" i klassisk forstand. Det er anvendelsen af hans universelle analytiske værktøj — teorien om praksis og koncepterne felt, habitus og kapital — til det religiøse fænomen. For Bourdieu er religion ikke kun en system af troer eller et svar på eksistentielle spørgsmål, men et specifikt socialt rum ("felt"), hvor der udfolder sig en kamp om monopoli på produktion og fordeling af religiøse goder (redemption, mening, legitimitet). Hans analyse fjerner religionens hellige skjold, hvilket afslører den som en felt af konkurrence om symbolisk magt. Nøglekoncepter: felt, habitus, kapital For at forstå religion på Bourdieu's måde, er det nødvendigt at forstå hans generelle teori. Religiøst felt er et relativt autonomt rum af sociale relationer, hvor forskellige aktører (præster, profeter, kirkeledere, laik aktiver, sektanter) indtager forskellige positioner og konkurrerer med hinanden. Kampen går efter monopoli på det legitime udøvelse af magt over det hellige, dvs. retten til at definere, hvad der er "rigtig" tro, ritus, moral. Dette felt er struktureret omkring modsetningen officielle redningsmestre (kirkehierarkiet) vs. laikker (borgere), og inden for kirken mellem ortodoksi og kætteri, konservative og reformatorer. Religiøst habitus er et system af dispositioner (faste mønstre af opfattelse, tænkning og handling), der inkorporeres (indlejres i kroppen og sindet) af individet gennem langvarig deltagelse i religiøs praksis. Det er ikke bevidst viden om dogmer, men "religiøst fornemmelse", "praktisk fornemmelse" af den troende: hvordan man opfører sig i kirken, hvordan man beder, hvordan man skiller "sine" fra "de andre", hvad der anses for synd. Habitus producerer praksisser, som igen reproducerer feltet. Den religiøse arbejderkatolik og den intellektuelle katolik vil forskellige på grund af forskellig klassisk og religiøs habitus. Symbolisk og religiøst kapital. I det religiøse felt er den vigtigste valuta symbolisk kapital — prestige, autoritet, anerkendelse af helligdom. Dets konkrete form er religiøst kapital — kompetence i sakrale spørgsmål, anerkendt af andre. Dets kilder kan være: viden om teologi (kulturel kapital), tilhørsforhold til en præstefamilie eller et klosterorden (social kapital), charisme (symbolisk kapital i ren form). Kirkehierarkiet stræber efter at monopolisere retten til at akkumulere og fordele denne kapital (f.eks. gennem sakramenter, indvielse). Kritik af klassiske tilgange: mod subjektivisme og objektivisme Bourdieu kritiserer skarpt to ekstremer i sociologi af religion: Subjektivisme af fenomenologi (f.eks. Schutz), som reducerer religion til den troendes subjektive oplevelse, ignorerer de sociale betingelser for muligheden af denne oplevelse. Objektivisme af strukturalisme (f.eks. tidlig Durkheim), som beskriver religion som en overindividuel struktur, men ikke forklarer, hvordan denne struktur inkorporeres i daglige praksisser af specifikke aktører. Sin metode kalder Bourdieu for genetisk strukturalisme: han studerer dialektikken mellem de objektive strukturer af feltet (f.eks. kirkehierarkiet) og de inkorporerede strukturer af habitus (dispositioner af troende), som gensidigt producerer hinanden. Religion som symbolisk magt og legitimation af social orden Dette er måske den mest kendte aspekt af analysen af Bourdieu. Religion udfører funktionen af symbolisk vold — blød, ubevidst tvang, der opfattes som en naturlig orden af tingene. Helliggørelse af hierarkier: Religiøse kategorier (synder/helgen, ren/uren) bruges ofte til at sanktionere og masquerere sociale kategorier (rig/fattig, herre/slave). Den guddommelige orden legitimerer den jordiske orden, gør den uantvægtig. For eksempel legitismer den middelalderlige teori om "de to sværd" (åndelig og verdslig magt) den feodale hierarki. Teologi af held og ulykke: Religion tilbyder forklaringer på social succes og fiasko (blessing, prøve, karma), som skjuler socialt uretfærdigt fordeling af goder, overfører socialt til metafysisk. Dette hjælper dominerende grupper med at opretholde status quo, og underordnede med at acceptere deres skæbne. Produktion af "sidste" meninger: Ved at kontrollere produktionen af "sidste" meninger (liv, død, lidelse) udøver det religiøse felt en stor indflydelse på hele samfundet, sætter rammerne for tænkning endda for ikke-troende. Interessant fakt: I sin tidlige arbejde "Genese og struktur af det religiøse felt" (1971) analyserede Bourdieu sekulariseringen ikke som forsvinden af religion, men som en transformation af det religiøse felt. Han viser, hvordan med svækkelsen af monopolen af en enkelt kirke (f.eks. katolsk i Frankrig) opstår konkurrence mellem forskellige producenter af religiøse "tjenester" og hvordan religiøse praksisser begynder at betjene ikke redemption af sjælen, men social differentiering (bestemte liturgiske stilarter bliver et mærke af tilhørsforhold til bønderiet eller intellektualiteten). Moderne religiøsitet: markedet for redning og valgstrategier Bourdieu's optik er særligt nyttig til at analysere moderne religiøsitet, især i pluralistiske samfund. Feltet som marked: Det religiøse felt bliver ligner et marked, hvor forskellige "redningsvirksomheder" (kirker, sektanter, spirituelle lærere) konkurrerer om "konsumenter" — troende. De tilbyder forskellige "produkter": emotionelle oplevelser, rationelle doktriner, etnisk identitet, psykoterapeutisk hjælp. Habitus og religiøst valg: Valget af religion eller spirituel praksis er i dag sjældent tilfældigt. Det er strukturelt bestemt af individets habitus, dannet af hans klassiske position, uddannelsesniveau og social traject. Bourdieu forudsigede ideerne om "religiøst marked" (Stark, Fink), men tilføjede til dem et dybt forståelse af social determinering af "efterfrage". For eksempel kan en fin, intellektualiseret buddhisme tiltrække repræsentanter for den kulturelle bourgeoisi, mens følelsesmæssig evangelisme tiltrækker en anden del af befolkningen. Individualisering som illusion: Selv den moderne "religiøse patchwork" (patchwork religiosity), samlingen af individuel tro fra forskellige traditioner, er ikke fri kreativitet. Det bestemmes af strukturen af tilbud på religiøsmarkedet og individets habitus, der valgfrit og på sin egen måde opfatter dette tilbud. Arv og kritik Bourdieu's tilgang til religion er blevet kritiseret for: Reduktionisme: At reducere religion til kamp om magt og sociale interesser, ignorere dens indre, åndelige dimension. Funktionalisme: Overdrivelse af fokus på reproduktion af social orden, som efterlader lidt plads til forståelse af religiøse ændringer og sandt protestpotentiale af troen. Kompleksitet af operationalisering: Koncepter som habitus er svære at måle i empiriske undersøgelser. Trottes dette, hans bidrag er kolossalt. Bourdieu har givet sociologi af religion et kraftfuldt værktøj til demystificering af sacral, vise at selv de højeste troer og praksisser er indlejret i social relationer, konkurrence og reproduktion af ulighed. Hans analyse hjælper med at forstå, hvorfor bestemte religiøse former dominerer i bestemte sociale grupper, hvordan religiøse institutioner opretholder magt og hvordan selv i en tid med individualisering vores åndelige valg er prædestineret af vores sociale koordinater. Afslutning: For Pierre Bourdieu er religion en af de vigtigste scener for social kamp om symbolisk magt. Hans analyse flytter fokus fra troer til praksis, fra institutioner til feltet, fra troendes bevidsthed til deres habitus. Dette muliggør at se bag facaden af det hellige — sociale strategier, bag enhed af doktrin — konkurrence, bag personlig trovalg - dyb social determinering. Denne tilgang afviser ikke realiteten af religiøst oplevelse, men insisterer på, at betingelserne for dens mulighed, dens udtryksformer og sociale funktioner altid er rodfæstet i specifikke strukturer af magt og ulighed. Til sidst er Bourdieu's sociologi af religion en klar, hård, men nødvendig værktøj til at forstå, hvordan det hellige tjener det jordiske, og hvordan det jordiske opnår sanktion i det hellige.
© elib.dk

Permanent link to this publication:

https://elib.dk/m/articles/view/Pierre-Bourdieu-om-forskning-af-religion-og-religiøsitet