Undervisning af "De Store Bøger" i klassisk uddannelse i USA: filosofi, historie, praksis

Programmet "De Store Bøger" repræsenterer en af de mest indflydelsesrige og kontroversielle pædagogiske innovationer i USA i det 20. århundrede. Det er ikke blot en liste over litteratur, men en hel filosofi af uddannelse, der stræber efter at forme en intellektuelt uafhængig og etisk ansvarlig person gennem direkte stød på grundlæggende tekster fra vestlig civilisation.

Filosophiske og historiske rødder

Ideen stammer fra den europæiske tradition studia humanitatis, men den moderne form fik den i arbejdet af de amerikanske filosoffer John Erskine, Mortimer Adler og Robert M. Hutchins. I 1920'erne indførte Erskine på Columbia University et seminar om "de store bøger", hvor studenterne læste og diskuterede originale tekster fra Homer til Freud, uden at gå igennem sekundær kritik. Dog blev den egentlige laboratorium og symbol på bevægelsen University of Chicago under rektoren Hutchins (1929-1951). Hutchins, skuffet over det snævre pragmatisme og tidlige specialisering i det amerikanske uddannelsessystem, udviklede sammen med Adler en model for almen uddannelse, der udelukkende var baseret på læsning og dialogisk diskussion af primære kilder.

En interessant fakt: Hutchins og Adler, selvom de ikke var klassiske filologer (den ene var jurist, den anden filosof), så i "de store bøger" "de store ideer" (Great Ideas). Adler skabte senere den monumentale "Syntopicon" — en tobinds guide til 102 nøgleideer (fra "Gud" og "Årsag" til "Slaveri" og "Krig"), sporet gennem alle bind i serien Great Books of the Western World (54 bind, udgivet i 1952).

Mål og metoder: Sokratisk dialog som kerne

Målet med programmet er ikke at overføre en samling af viden, men at udvikle kritisk tænkning, evnen til rationel diskussion og forståelse af evige menneskelige problemer. Metoden er seminaret i form af en sokratisk dialog, hvor underviseren fungerer ikke som en lektor, men som en moderator ("tutor"), der stiller åbne spørgsmål. Studenterne lærer at læse grundigt, identificere argumenter og formulere deres egen position i dialog med Platons, Augustins, Machiavellis eller Newtons.

Et typisk eksempel: på seminaret kan der samtidig diskuteres Platos definition af retfærdighed i "Staten", Fomas Akvins' fortolkning af den naturlige lov og Millards utilitarisme. Studentens opgave er ikke at lære deres synspunkter, men at forstå logikken i hver, identificere modstridigheder og prøve disse systemer til moderne etiske dilemmaer.

Canon og kritik: "Whose West? Whose Books?"

Canonet for "De Store Bøger" blev historisk dannet omkring tekster, der anses for grundlæggende for vestlig intellektuel tradition: fra græske epikere og tragikere gennem filosoffer, teologer og videnskabsmænd i Mellemalderen og Renæssancen til tænkere i det ny tidlige århundrede. Det vigtigste princip er historisk dykning, hvilket muliggør at se udviklingen af ideer i historien.

Men netop canonet blev genstand for hård kritik, især i perioden med "kulturelle krige" i 1980'erne og 1990'erne. Programmet blev anklaget for elitisme, eurocentrisme, patriarkat og udelukkelse af kvinders, repræsentanter for ikke-europæiske kulturer og sociale minoriteter. Kritikernes berømte slagord — "Whose West? Whose Books?" — tvang støtterne af programmet til at gennemgå listen. I mange moderne variationer (f.eks. på Columbia University) suppleres eller korrelerer kurset "Great Books" med studiet af globale og multikulturelle tekster, skabe en dialog mellem traditioner.

Det moderne tilstand og betydning

I dag findes programmet i forskellige former:

På førende universiteter: som en obligatorisk kerne i almen uddannelse (f.eks. den berømte "Columbia Cycle", der inkluderer "Humanities" og "Modern Civilization").

På frie kunstkollegier: som grundlag for uddannelsesplanen (et fremragende eksempel er St. John's College i Annapolis og Santa Fe, hvor hele bacheloruddannelsen, herunder matematik og naturvidenskab, bygges på læsning og diskussion af primære kilder).

På civil uddannelse: som en måde at danne en fælles kulturel grund i et splittet samfund.

Trods kritikken er programmets indflydelse enorm. Det har bevist, at direkte kontakt med komplekse tekster former en speciel type intellektuel modgang og dybde. I en tid med klippe-tænkning og informationsstøj bevares ideen om et dybtgående, tålmodigt læsning og dialog med de største sind fra fortiden som et modgift mod overfladighed og dogmatisme. Derfor er "De Store Bøger" i USA ikke et arkaisk efterladenskab, men en levende, konstant reformerende pædagogisk tradition, der forsvarer værdien af humanistisk viden for udviklingen af en fri og ansvarlig borger.

Permanent link to this publication: