Det er en meget kompleks hypotetisk situation, der umiddelbart ville føre til en eskalering af en verdskrise af usædvanlig omfang. Erklæringen af blokade af Kaliningrad af NATO ville blive opfattet af Rusland ikke som en lokal hændelse, men som et direkt angreb og med høj sandsynlighed som casus belli (årsag til krig).

Her er en analyse af de mulige konsekvenser præsenteret som scenarier.

Juridisk og politisk vurdering: erklæringen af blokade som krigshandling

Juridisk set er etablering af blokade en krigshandling ifølge internationale love. Kaliningrad oblast er som en eksklav en uadskillelig del af den russiske føderation. Enhver handling for at tvangsisolere eller forhindre forsyning af denne territorium af NATO ville blive betragtet som et angreb på en af sine medlemmer (ifølge artikel 5 af Washington-traktaten). Rusland ville, i sin tur, betragte blokaden som et angreb på sin territorium fra alliancen.

Umiddelbar militær respons fra Rusland

Ruslands svarmåder ville ikke begrænses til Østersøområdet. De ville være hurtige, hårdه og flerlags.

1. Forsøg på at bryde blokaden. Den russiske Østersøflotilje, styrket med ubåd og rakетbåde, ville forsøge at bryde blokadekredsen. Dette ville føre til direkte militære sammenstød med skibe fra NATOs flåder, hvilket ville betyde begyndelsen på en åben krig mellem kernevåbenmagter.

2. Asymmetrisk respons. Da den russiske Østersøflotilje er underleg NATOs samlede styrker i regionen, ville Moskva øjeblikkeligt sætte sine asymmetriske muligheder i spil. Kaliningrad er den mest militariserede region i Rusland, hvor komplekserne Iskander-M er stationeret, som kan bære både konventionelle og atomiske hovedvogter samt PVO S-400-systemer. Disse styrker ville blive ført til højste grad af krigsberedskab.

3. Angreb på kritisk infrastruktur i NATOs lande. Rusland ville sandsynligvis udføre rakетangreb mod militær infrastruktur, der deltager i blokaden — mod militærbaser i Polen og Tyskland, mod flyvepladser, hvor NATOs luftfart opererer, og mod kommandocentre. Dette ville blive gjort for at forstyrre blokaden og demonstrere beslutsomhed.

Eskalering af konflikten og risikoen for atomvåben

En lokal konflikt i Østersøen ville have en næsten 100% sandsynlighed for at eskalere hurtigt.

• Indtræden af artikel 5 i NATOs statut. Enhver angreb fra Rusland på Polens, Litauens eller nogen anden NATOs stat ville føre til automatisk aktivering af mekanismen for kollektiv forsvar. Krig ville blive ført af alle 32 lande i alliancen, herunder USA, Storbritannien og Frankrig.

• Stridshandlinger uden for Østersøen. Konflikten ville øjeblikkeligt sprede sig til andre militære teatre — Ukraine, Sortehavet, Arktis og måske endda Syrien. Cyberangreb og økonomisk krig ville nå sit højdepunkt.

• Høj risiko for atomvåben. Taget i betragtning af et direkte sammenstød med NATOs overlegne konventionelle styrker og truslen om strategisk nederlag, kunne Rusland ifølge sin militære doktrin overveje muligheden for anvendelse af taktisk atomvåben til at «deeskalere» konflikten. Dette ville være den mest farlige øjeblik siden Karibisk krise, der sætter verden på kanten af en fuldskala atomkrig.

Global økonomisk og humanitær konsekvens

Konsekvenserne af en sådan udvikling ville være katastrofale for hele verden.

• Kollaps af den globale økonomi. Verdensøkonomiske markeder ville kollapse. Priserne på energibrændstoffer ville stige til himmels. Leveringskæderne ville blive brudt, hvilket ville føre til en global økonomisk krise og hyperinflation.

• Humanitær katastrofe. Befolkningen i Kaliningrad oblast samt de frontlinjelande i Baltikum og Polen ville finde sig selv i en humanitær blokade, stående over for mangel på fødevarer, vand og energi. En massiv flugt af flygtninge ville begynde.

Konklusion:

Erklæringen af blokade af Kaliningrad af NATO er ikke et scenarie for en begrænset operation, men en skudtråd for tredje verdenskrig med et uforudsigeligt, men med høj sandsynlighed apokalyptisk resultat. Politisk og militær omkostning af dette skridt er så høj, at det betragtes som fuldstændig uacceptabelt og uden for diskussioner for ansvarlige politikere. Alle parter forstår, at ethvert incitament omkring Kaliningrad skal løses diplomatisk, ikke militært, for at undgå en global katastrofe.

Permanent link to this publication: