At drømme: hvorfor vi gør det og hvad vi ønsker at få

At drømme om ønsker er en af de mest universelle og gamle menneskelige handlinger. Vi gør det, når vi ser en faldefærdig stjerne, når vi blæser på tørten, når vi kaster en mønt i en fontæn eller når nytårsaften kommer. Handlingen kender ingen kulturelle grænser, afhænger ikke af alder og social status. Den lever i hver enkelt af os fra barndommen. Men hvorfor? Hvad får os, rationale væsner i det 21. århundrede, til at tro på magien af tal, tid og tilfældige sammenfald? Og hvorfor, trods al vores videnskab og pragmatisme, fortsætter vi med at drømme om ønsker, selvom vi ved, at ingen anden kan opfylde dem end os selv?

Hvorfor mennesker elsker at drømme om ønsker

Den første grund er behovet for kontrol. I en verden, der ofte virker kaotisk og upredikterlig, giver handlingen at drømme om ønsker os en illusion af at styre fremtiden. Vi kan ikke påvirke vejr, politik, sundheden hos vores nære slægtninge, men vi kan sige højt eller til os selv: «Jeg vil, at...». Dette handling gendanner vores følelse af agentur, selvom det er rent symbolisk. Fra en psykologisk synsvinkel er at drømme om ønsker en form for krisestøttestrategi, en måde at håndtere usikkerhed på.

Den anden grund er håb. Mennesket er et væsen, der lever i fremtiden. Vi kan ikke eksistere uden at forvente noget godt. At drømme om ønsker er en kristallisering af håb, dens transformation fra et abstrakt følelse til en konkret form. Når vi drømmer om ønsker, siger vi os selv: «Jeg tror, at fremtiden kan være bedre end nutiden». Dette er en kraftfuld psykologisk anker, der hjælper os med at bevæge os fremad, selv når omstændighederne går imod os.

Den tredje grund er riten. Mennesker er rituelle væsener. Vi har brug for gentagne handlinger, der giver livet struktur og mening. At drømme om ønsker er en rituel, som vi deler med andre mennesker. Når vi blæser på tørten i cirklen af vores familie eller drømmer om ønsker på nytårsaften, deltager vi i et kollektivt handling, der styrker sociale forbindelser og giver et følelse af tilhørsforhold.

Til sidst er det en lege. At drømme om ønsker er en leg med skæbnen, med verden, med os selv. Vi ved, at ingen garanterer opfyldelse, men vi spiller alligevel, fordi der er en element af magi, der gør vores liv mindre gråt og forudsigeligt.

Hvilket ønske bliver oftest drømt om

Hvis det var muligt at foretage en statistisk undersøgelse af alle de ønsker, der er blevet drømt om af menneskeheden, ville resultaterne være forudsigelige, men ikke mindre rørende. De mest almindelige ønsker er kærlighed, sundhed og lykke for vores nære slægtninge. Vi vil, at vores nære slægtninge er sunde, at vi finder vores «anden halvdel», at der er fred og enighed i familien.

På andenpladsen kommer de materielle ønsker. Penge, hus, bil, rejser, karrierevækst. Dette er også en del af vores natur: vi vil stabilitet, sikkerhed og mulighed for at tillade os det, der gør livet komfortabelt og interessant. Imidlertid viser undersøgelser, at materielle ønsker ofte gives efter i takt med alderen, når mennesker begynder at værdsætte tid, relationer og indre ro mere end ting.

Tredjepladsen kommer de ønsker, der er forbundet med personlig udvikling. Vi vil blive klogere, stærkere, mere selvsikre. Vi vil slippe af med frygt, lære noget nyt, overvinde vores begrænsninger. Dette er ønsker, der afspejler vores dybe behov for vækst og selvrealisering.

Det er interessant, at uanset kulturelt kontekst, de mest almindelige ønsker forbliver uændrede. Mennesker vil det samme, uanset hvor de lever og hvad de tror på.

Hvorfor der er en Dag for at drømme om ønsker

Dag for at drømme om ønsker er ikke blot en tilfældig dato. Det er et symbolisk påmindelse om, at vi har ret til at drømme. I en verden, hvor vi konstant er beskæftiget, hvor vi sjældent stopper for at tænke på, hvad vi faktisk ønsker, bliver denne dag en pause. Den opfordrer os til at huske, at livet ikke kun handler om pligter, men også om drømme.

Historien om denne fest har ingen klare rødder, men dens opkomst afspejler menneskets dybe behov for legalisering af sine ønsker. I hverdagens rod kan vi ofte udskyde drømme «til senere», ved at tro, de er noget sjældent eller uopnåeligt. Dag for at drømme om ønsker giver os tilladelse til at drømme uden skyldfølelse. Det er en dag, hvor vi kan lade os være lidt børn, lidt naive og tro på, at vores ønsker kan gå i opfyldelse.

Besides det udfører denne dag en terapeutisk funktion. Når vi drømmer om ønsker, gør vi ikke kun drømme, vi formulerer dem, hvilket betyder, at vi anerkender deres eksistens. Anerkendelse er det første skridt mod at gøre ønsker til mål, og mål til virkelighed. Dag for at drømme om ønsker er også et påmindelse om, at drømme ikke lever af sig selv. De bliver virkelige kun, når vi konverterer dem til handlinger.

© elib.dk

Permanent link to this publication: