I russiske folkesagn har bjørnen en særlig figur. Han er ikke ulv, hare eller ulv. Han er stor, stærk, klumpet, men samtidig godmodig og retfærdig. Hans billede har ændret sig fra et hedensk totem til en komisk klump. Hvorfor blev bjørnen lidt af alt det vigtigste dyr i det russiske folkesagn? Og hvad adskiller den sig fra "kollegerne" i de europæiske sagn? Lad os finde ud af det.

Bjørnen — herres af skoven

For slaverne var bjørnen et helligt dyr, en inkarnation af Veljes (skovguden). De frygtede og respekterede den. Selv navnet "bjørn" er et eufemisme ("vedende honning"), for ikke at kalde det rigtige navn (ber). I sagn optræder han ofte som en dommer, en beskytter af de svage, herre af det skovlige rige. Han kan straffe for grådighed, hjælpe enke eller belønge en modig mand. I modsætning til ulven, der ofte er dum og sulten, er bjørnen fornuftig. Selvom han ikke er fri for komiske træk.

"Masha og bjørnen": en god, men streng plejefar

Den mest kendte historie om bjørnen er "Masha og bjørnen". Her er han ikke en ondsindet. Han spiser ikke pigen, men tager hende med til sin hytte, så hun kan drive husstand. Bjørnen optræder som en "hjemmevært" eller endda en surrogatfar. Han er klumpet, men ikke brutal. Og hans sætning "sæt dig ikke på pinden, spis ikke piroggen" er et tegn på, at han vil beholde maden til Masha, ikke på grund af grådighed. Til sidst bedrager Masha ham (skjuler sig i en kiste), men bjørnen bliver ikke sur — han forstår, at pigen vil hjem.

Bjørn og mand: naboer i ulykke

I sagnet "Mand og bjørn" (eller "Ærter og rødder") optræder bjørnen som en dum partner. Manden kommer til enighed med bjørnen om at dele af afgrøden: den ene tager skudt, den anden rod. Bjørnen vælger hver gang den forkerte del (enten en røde med stilk, eller hvede med haler). Til sidst bliver de begge uden noget. Dette er et billede af en dum bjørn, der er stærk, men ikke klog. Men selvom han bliver bedraget, dræber han ikke manden — han går væk i skoven. Dette understreger hans fredelige natur.

Bjørn — brudgom og varulv

I sagnet "Medvinko, Usnia, Gorynia og Dubnia" hjælper bjørnen Ivan-tesj. Og i nogle fortællinger ("Prinsessen-bjørn") optræder han som en varulv, en mand i en bjørneskærm. Skønheden går gift med bjørnen, og så skifter han skind og viser sig som en god ung mand. Sådanne fortællinger henviser til totemiske ægteskaber, hvor bjørnen er menneskets forfader.

Udenlandske bjørne: Winnie-the-Pooh, Balto og andre

I vestlige sagn bliver bjørnen ofte en ven for mennesket. Winnie-the-Pooh er en pels, træg, men god. Paddinton er en emigrant fra Peru, venlig og underholdende. Balto (fra tegnefilm) er ikke en bjørn, men en ulv, men generelt set er billedet af bjørnen i de europæiske sagn (f.eks. "Bror Bjørn") et symbol på den vilde natur, der lærer mennesket at smide sig. I modsætning til den russiske bjørn er de vestlige ofte infantile eller sentimentale. Aggressive bjørne (som i "Legenden om Bjørn-menneskeæder") er sjældne, mere i skrækfilm.

Hvorfor bjørnen ikke bliver en ondsindet

I modsætning til ulven (som kan spise bedstemoderen) eller Gorynych-zmej (tydeligt ondt), er bjørnen næsten aldrig en negativ helt. Hvorfor? Fordi vores forfædre levede sammen med bjørnen, respekterede hans styrke, men betragtede ham ikke som fjende. Bjørnen er en konkurrent (elsker honning, kan angribe kvæg), men ikke en morder af ondt vilje. I bondefolkets sind er han "herre", ligesom en arbejder, bare med klumpfødder. Selv i sagnet "Teremok" kommer han sidst og ødelægger teremok ikke af ondt, men på grund af sin bjørnes styrke.

Moderne filmatiseringer: fra "Masha" til "Varvara-krása"

I moderne popkultur er bjørnen fra sagn blevet til en meme. TV-serien "Masha og Bjørn" har gjort ham til en tålmodig nikkende, der er træt af pigens præster. I filmen "Varvara-krása, dlinnaja kosа" er bjørnen en positiv karakter, der hjælper hovedpersonen. Bildet forbliver et godt klumpet menneske. Og det er godt. Rør ikke ved vores bjørn.

Bjørnen i sagn er et spejlbillede af menneskets forhold til naturen. Det er komplekst: frygt og respekt, ønske om at underkaste sig og anerkendelse af styrken. Men til sidst forbliver bjørnen en ven. Selvom han nogle gange stjæler honning.

Permanent link to this publication: