I den romerske kurie, hvor verdens katolske skæbner har blevet formede gennem århundreder, skete der den 17. august 2016 et begivenhed, som mange kaldte "en stille revolution". Pave Fransiskus etablerede med sit apostoliske brev Humanam Progressionem en ny dicasterium - et embedsmæssigt organ, der skulle beskæftige sig ikke kun med velgørenhed, men med menneskets helhetlige udvikling. Dermed blev Dicasterium ad Integram Humanam Progressionem fovendam oprettet - en af de 16 dicasterier i den romerske kurie, dedikeret til at forene kirkenes forskellige anstrengelser for retfærdighed, fred og menneskets værdighed.

Oprettelseshistorie: fusion af fire råd

Dicasteriet opstod ikke af det blå. Det har overtaget kompetencerne fra fire nedlagte pavelige råd: "Retfærdighed og fred", "Cor Unum" (paveligt råd for velgørenhed), Rådet for pastoral omsorg for migranter og rejsende samt Rådet for sundhed. Idéen var revolutionerende: i stedet for at håndtere fred, fattigdom, migranter og syge isoleret, skabte kirken en enhed, der skulle se på alle disse spørgsmål i deres sammenhæng. Dette var et svar på udfordringerne i det 21. århundrede - globalisering, massiv migration, miljøkrisen og den voksende ulighed. Fransiskus, der endnu som kardinal talte om "kirken for de fattige", fik endelig et værktøj til at realisere denne koncept på kuriens niveau.

Struktur og ledelse

Dicasteriet ledes af en præфект. Siden dens oprettelse og indtil 2025 var denne stilling besat af kardinal Michael Czerny, en jesuit af tjeksk oprindelse, kendt for sit arbejde med migranter og flygtninge. Sekretæren for dicasteriet er søster Alessandra Smerilli - en af de få kvinder på høje poster i Vatikanets administration. Deres opgave er ikke kun at administrere, men "at lytte, føre dialog og tænke i synodisk nøgle", som det står i myndighedens love. Dicasteriet støttes af en bred netværk af konsulenter og eksperter fra forskellige lande, herunder laikfolk, repræsentanter for munkeordener og internationale organisationer.

Ansvarsområder: fra økonomi til miljø

Rækkevidden af dicasteriets beføjelser er imponerende. Det beskæftiger sig med økonomi og arbejde, beskyttelse af skabelsen og jorden som "den fælles hus", migration og humanitære nødsituationer. Under dicasteriets ledelse er der spørgsmål om sundhed, kampen mod menneskesmugling, beskyttelse af fængslede persons rettigheder, afskaffelse af dødsstraf, afveksling og konflikter. Dicasteriet studerer og spreder også kirkenes sociale doktrin, fortolker moderne udfordringer i lyset af Evangeliet. Det reagerer ikke kun på krise, men forsøger også at analysere deres årsager - enten finansielle spekulationer, asymmetriske handelsrelationer eller udviklingsmodeller, der skaber undtagelser.

Migration og flygtninge: en særlig omsorg

En særlig og mest dramatisk område er arbejdet med migranter, flygtninge og ofre for menneskesmugling. I de første seks år efter oprettelsen af dicasteriet blev denne tema udpeget til en specialsektion, der var under direkte ledelse af pave Fransiskus. Dette understregede pontifikkets personlige involvering i de, der forlader deres hjem i søgen efter sikkerhed. Fra 1. januar 2023 er sektionen fuldt integreret i dicasteriets struktur, men dens prioritet forbliver uændret. Dicasteriet koordinerer hjælp til migranter fra lokale kirker, støtter initiativer mod moderne slaveri og samarbejder med internationale organisationer for at beskytte flygtninges rettigheder.

Pandemitiden: et test af styrke

I marts 2020, da COVID-19-pandemien ramte verden, blev dicasteriet en af de vigtigste koordinatorer for Vatikanets respons. På Fransiskus' opfordring blev der oprettet en Vatikansk kommission for COVID-19, der arbejdede i samarbejde med andre dicasterier og organisationer. Dets mål var ikke kun at lindre lidelser, men også at lede menneskeheden mod et "retfærdigt og retfærdigt fremtid" med "videnskab og fantasi". Denne oplevelse styrkede dicasteriets overbevisning om, at "alt er forbundet" - miljø, økonomi, sundhed og social retfærdighed er uløseligt forbundet.

Dicasteriet i dag: en ny konstitution og nye udfordringer

Med indtrædelsen af apostolisk konstitution Praedicate Evangelium (2022) fik dicasteriet en ny impuls. Dens mission blev bekræftet og udvidet: "at fremme menneskets personlighed og dens guddommelige værdighed, menneskets rettigheder, sundhed, retfærdighed og fred". I 2026 fortsatte dicasteriet sit udvikling under pave Leo XIV. Der blev oprettet en Interdicasterial kommission for kunstig intelligens, som prefekten for dicasteriet ledede. Dette blev et признание af, at menneskets helhetlige udvikling i dag er umulig uden at forstå den digitale virkelighed.

Konklusion: tjeneste som synonym for udvikling

Dicasterium ad Integram Humanam Progressionem fovendam er ikke blot et bureaukratisk organ i Vatikanet. Det udtrykker en dyb tro på, at mennesket ikke er en isoleret enkeltstående, men en del af et enhed: økonomi skal tjene mennesker, ikke omvendt; miljøet skal beskytte den fælles hus; migration er ikke en trussel, men et opfordring til solidaritet. I de otte år siden dens oprettelse er dicasteriet blevet en af de mest aktive og indflydelsesrige centre for katolsk socialt tænkning. Det minde verden om, at udvikling kun har mening, når den er helhedlig - det vil sige udvikling af hver enkelt person og hele mennesket, uden undtagelser.

Permanent link to this publication: