Billed af Henri Rousseau, dedikeret til fodboldspillere

Henri Rousseau, «Toldmanden», maled jungler, tigre, drømme. Men der er en enkelt mal, der skiller sig ud fra ekstasen. «Fodboldspillere» (1908) — et mal, hvor fire spillere i pelsede former står fast i upålidelige stillinger på et grønt felt. Bagest står træer, to blege blå ballonger, byens tag. Det er en af de mest gådefulde og naive værker af kunstneren. Hvorfor Rousseau, der aldrig var interesseret i sport, pludselig malede fodbold? Og hvad ønskede han at sige? Lad os kigge på.

Skabelseshistorie

I 1908 var Rousseau 64 år gammel. Han havde allerede skrevet «Sovende zigeuner pige» og «Tropisk storm», men han havde endnu ikke opnået bred anerkendelse. Maleriet «Fodboldspillere» blev bestilt? Nej. Kunstneren så bare på gaderne i Paris, hvor børn sparkede bold, og blev inspireret. Han havde aldrig spillet fodbold, kendte reglerne. Måske trak han sig til dynamikken: løbende figurer, bold, spænding. Han malede maleriet til Salon des Indépendants, hvor han udstillede årligt. Kritikerne smilede som altid: «klodsigt, børneprægede proportioner, ingen perspektiv». Men Picasso og Apollinaire, Rousseaus venner, var begejstrede.

Beskrivelse af maleriet

Foran står fire fodboldspillere i form: to i røde og hvide striberede trøjer, to i mørkeblå. En bold, der ligner en moden appelsin, ligger ved fødderne af en af dem. Figurerne er udformet fladt, uden volume, deres ben er unaturligt tynde, stillingerne er underlige: én er klar til at ramme, anden løber, udstrakte arme, tredje står i en halv squat. Håndene på fodboldspillerne ligner grene, ansigterne — masker. Bagest står høje træer, der ligner dekorationer, og to ballonger. Til venstre og højre bygninger, der minder om tribuner, men tomme. Himlen er bleg blå. Alt minder om en drøm, ikke en rigtig kamp.

Hvorfor maleriet ser mærkeligt ud

Rousseau kendte ikke perspektivens love. Figurerne i baggrunden er af samme størrelse som de foran. Træerne er for ens, som legetøj. Bolden svæver, ikke ligger. Manglen på skygger skaber en ildevarslende virkelighed. Men i dette «manglende evne» ligger magien: maleriet opleves som en vision, en drøm, som en person, der aldrig har været på en fodboldkamp, ser. Det er ikke sport, men en rituel i en fortryllet skov.

Symbolikken i fodboldspillerne

Kunstvitere antager, at Rousseau afbildede ikke rigtige spillere, men «spillende mennesker» som en arketype. De pelsede former minder om klovneskjorter. Måske ønskede kunstneren at vise absurditeten af konkurrence: mennesker løber efter bolden som legetøj. De to ballonger i baggrunden symboliserer luftfart, drømmen om at flyve. Kontrasten mellem den jordiske spil og de himmelske bolde. Der er også blevet fremsat en teori om, at det er en parodi på politiske kampe (1908 var en turbulent periode i Frankrig).

Forbindelse til naivisme

«Fodboldspillere» er et klart eksempel på naiv kunst. Rousseau stræbte ikke mod realisme, han skabte en abstrakt verden. I dette er hans malerier ens med børnekunsten eller folkemalerier. Moderne avantgardekunstnere (kubister, futurister) blev inspireret af hans modighed, fordi Rousseau ignorerede alle kanoner. I «Fodboldspillerne» er der noget fra statiske egyptiske fresker: figurerne står fast, rytmen i gentagne bevægelser.

Hvor er maleriet

«Fodboldspillere» findes i Solomon R. Guggenheims Museum i New York. Størrelse: 105 x 97 cm. Maleriet blev købt i 1945 gennem Justine Guggenheims fond. I dag er det en af de mest genkendelige værker af Rousseau, som ofte reproduces i bøger om kunstens historie. Man kan se det i salen for naiv kunst.

Indflydelse på populærkultur

Bildet af «Fodboldspillere» blev brugt i reklame for sportsvarer, parodieret i tv-serier («Simpsons»). Den engelske rockgruppe «The Police» brugte en lignende farvepalette til omslaget. Maleriet blev til en ikon for en naiv tilgang til sport. Det viser, at fodbold kan være mere end bare et spektakel, men også en surrealistisk gåde.

«Fodboldspillere» af Henri Rousseau er ikke en sportskrønike, men en digt. Den lærer os, at selv det kendte kan ses på ny, hvis man ser det med børns eller en galens øjne. Og det er dens evige værdi.

Permanent link to this publication: