Glade øjeblikke for en pensionist er ikke det, der vises i lægemiddelreklamer. Der er altid smilende gamle mænd, der spiller golf og drikker saft. I virkeligheden er glæden hos en pensionist en rolig morgen, et telefonopkald fra oldebarnet, en bunke saltede agurker, som ikke skal rives. Dette er tiden, hvor man endelig kan tage det stille og roligt. Lad os være ærlige og uden pynt: Hvad bringer glæde til en person, der har nået den fortjente hvile?

Frihed fra vækket

Det største glæde er ikke at vågne klokken 6 om morgenen under vækketklokken. En pensionist vågner, når han vil. Han kan ligge i sengen, lytte til tavsheden eller, omvendt, til fuglesang. Det er følelsen af, at dagen kun tilhører dig. Ingen kræver en rapport, ingen skynder sig. Man kan drikke kaffe i en time, bladre gennem gamle billeder. Man kan endda ikke forlade huset, hvis det regner ude. Frihed fra tidsplanen er noget, unge ville give meget for, og pensionister får det som en bonus.

Oldebarn — antidepressiv

For mange pensionister er det største glæde at have oldebarn. Når et lille menneske løber mod en og råber «dеда!» eller «ба!», glemmer man alle smerter. Man kan lege med oldebarnene uden at frygte at ødelægge (forældrene vil alligevel opdrage dem igen). Man kan læse eventyr, som man ikke blev læst som barn, fordi der ikke var tid. Med oldebarn kan man igen blive et barn: lave snebold, skyde med slanger, spille skak. Og ikke tænke på fremtidige rapporter. Mange pensionister erkender: for disse øjeblikke er de villige til at tåle enhver ulempe.

Landet og dens filosofi

For nogle er landet en katorge. For en pensionist er det glæde. Glæde ved at se den første vokse, spise en agurk, revet fra bedet for fem sekunder siden, drikke te med mynte, dyrket med egne hænder. Landet er ikke arbejde. Det er muligheden for at føle sig nødvendig. Jorden lår ikke dig falsk: så meget arbejde, så meget får man tilbage. Og når afgrøden er indsamlet, er der ro i sindet. Landet giver et følelse af uafhængighed: her er min agurk, min flaske, mit liv. Derudover er det frisk luft, som er bedre end ethvert sanatorium.

Kommunikation uden forpligtelser

En pensionist er glad, når han kan bare sidde på en parkbänk med nabolaget. Snakke om vejr, politik, nye lægemidler. Ingen forretningsmøder, ingen frister. Kun levende kommunikation, som så meget savnes i rod. Man kan gå i biblioteket og roligt vælge bøger, snakke med bibliotekaren. Man kan gå til en gammel ven, som man arbejdede med for 40 år siden, og huske ungdommen. Denne kommunikation skal ikke planlægges en måned i forvejen — den er spontan, og derfor levende.

Små glæder i hverdagen

Glade øjeblikke gemmer sig i småting: bage en kage, der ikke brænder; ringe til poliklinikken med det første forsøg; se ud ad vinduet og se, at elregningen er mindre, end forventet; modtage en pakke fra slægtninge fra en anden by; finde din favorittype tomater på markedet. Unge bemærker ofte ikke dette. For en pensionist er hver sådan lille ting en gave fra skæbnen.

Morgen uden skyndighed og aften uden rod

Glæde er at tilbringe morgenen med en kop te og en avis (eller en tablet). Når man ikke skynder sig et sted hen, men bare ser ud ad vinduet, hvordan sneen falder eller bladene rasler. Dette er tid til langsom eksistens. En pensionist er glad, når hans tidsplan ikke er indsat i minutter, men består af punkter som «ligge ned», «læse», «se en serie», «gå i butikken for brød». Muligheden for at gøre ingenting er også en kunst, og med alderen lærer man det i perfektion.

Minden om fortiden

Glæde er at bladre gennem gamle albummer og huske sin ungdom. Her er jeg på en demonstration, her er jeg på en bryllup, her er jeg med sønnen i parken. Disse minder varmer sjælen. En pensionist kan tale i timer til oldebarnene om, hvordan de levede uden internet, hvordan de stod i kø, hvordan de byggede BAM. For ham er det ikke nостальgi over et gråt fortid, men en følelse af, at livet er levet tilfredsstillende. Et glade øjeblik er, når et billede genopstår i hovedet, og man igen er ung, stærk, fyldt med håb.

Glæden ved en pensionist er tavshed. Intern og ekstern. Når der ikke er gæld, lån, chefer og uopfyldte planer bag en. Der er kun dig og denne dag. Og muligheden for at fylde den med det, derinteresserer dig. Lad ikke dette følelse gå tabt, selvom du stadig er langt fra pension. Lær at nyde småting nu. Så bliver aldring ikke en byrde.

Permanent link to this publication: