Påfølgende er en fascinerende historie om saltvands virkning på guld fra forsvundne skibe, hvor både myter og hård videnskabelig virkelighed har deres plads.

Kort sagt: Selvom guldet næsten ikke påvirkes af saltvand, forfalder alt omkring det radikalt.

Lad os dykke ned i dette nærmere.

1. Guld: "Kongen" frygter ikke vand

Guld er et edelmetal. Dette er en videnskabelig betegnelse, der betyder, at det er meget inert og ikke reagerer med de fleste kemiske elementer.

• Solefasthed: Natriumklorid (salt) og opløst oxygen i vand påvirker ikke guldet korrosivt. Der sker ikke noget, vi kalder "rødnelse" eller "oksydation" med det.

• Udseende: En guldmynt eller en guldbar, der har ligget på havbunden i 300 år, vil se næsten samme ud som på skibsforlisets dag. Det er nok bare at skylle dem med rent vand, og de vil skinne med deres oprindelige glans. Det er netop derfor, guld har været og stadig er et symbol på evig værdi.

2. Hvad sker der med "skatte"? De største trusler

Problemet er ikke guldet, men det omkringliggende og opbevaringsforholdene.

Trussel nr. 1: Elektrolytisk korrosion (Galvanisk par)

Dette er den største og mest interessante problem. Når forskellige metaller befinder sig i kontakt i et elektrolyt (og havvand er en fremragende elektrolyt), opstår der en elektrisk strøm mellem dem.

• Sådan fungerer det: Den mere "aktive" metal (anoden) begynder at bryde ned, ofrer sig selv for at beskytte den mere "edel" metal (katoden).

• Eksempel: Hvis en guldmynt lå i en jernkasse eller ved siden af sølvmynter og messingkanoner, dannes en galvanisk par. Jern og messing vil aktivt korrodere, mens guldet forbliver udsat. Men resultatet bliver, at guldobjekterne kan "limme sig" fast til deres naboer med en spækket lag af råtjære og mineraler. Deres udgravning bliver en kompleks arkæologisk opgave.

Trussel nr. 2: Konkretionsdannelse

Dette er en naturlig "sarkofag", der dannes omkring genstande på havbunden.

• Proces: Opløste salte (især calciumcarbonat) og metaloksid (fra korroderende jern) sætter sig gradvist ned på alle faste overflader. Over tid smelter de sammen til en monolitisk, steinlignende blok — en konkretion.

• Resultat: Guldmynter og smykker kan blive fastgjort i en sådan million tons tung klump. For at komme til skatte skal man forsigtigt bryde denne klump.

Trussel nr. 3: Mekanisk påvirkning og biologiske faktorer

• Tilstrømninger og sand: Konstant bevægelse af vand og abrasiv effekt af sand kan fysisk slibe og beskadige tunge genstande (f.eks. guldkæder), selvom metallen ikke ødelægges.

• Levende organismer: Selvom guld ikke er spiseligt, kan organismer som koraller, svampe og mos vækse på overfladen af guld, dække det med et lag af levende væv og kalkaflejringer.

3. Hvad med andre skatte?

Her er konsekvenserne mest katastrofale:

• Sølv: Mørner og udsættes for kloridkorrosion, dækket af et tykt lag af sort eller lilla klorid af sølv. Mynter kan ofte spækkes sammen i en solid klump.

• Jern og stål: (Kanoner, anker, skibskrop). Ødelægges næsten fuldstændigt, efterlader kun "røde" af råtjære og konkretioner, der efterligner deres form.

• Skattesten: (Smaragder, rubiner, diamanter). Som regel kemisk stabile, men organiske materialer som perle og koraller ødelægges fuldstændigt.

Resultatet i form af en tabel:

Slutning: Legenderne om skattekister med glimtende guld, der åbnes på havbunden, er myter. Virkeligheden er sådan: Guld overlever århundreder praktisk talt i perfekt stand, men at "frie det fra lyset" er en titanskæmpeopgave for arkæologer og restauratorer, der århundreder kæmper med konsekvenserne af elektrolytisk korrosion og konkretioner for at frigøre det evige metal fra sit stenbånd.

Permanent link to this publication: