Migrant og immigrant: differentiering af begreber i konteksten af rumlig bevægelse

Indledning: Semiotikken af bevægelse i den globale verden

I tidsalderen af globalisering og øget befolkningmobilitet, opnår nøjagtigheden af terminologi, der beskriver menneskelig bevægelse, ikke kun lingvistisk, men også socio-politisk betydning. Termbegreberne «migrant» (migrant) og «immigrant» (immigrant), der ofte bruges som synonymer i hverdags tale, i videnskabelig diskurs og retsligt område, bærer forskellig semantisk byrde. Deres forskel er baseret på observatørens perspektiv (perspektiv), juridisk status og karakteren af den flyttende persons intentioner. Blandingen af disse begreber kan føre til terminologisk forvirring i forskning, dannelse af inkorrekt migrationspolitik og sociale stereotyper.

Etymologi og grundlæggende definitioner: udgangspunkt

Rodden af begge ord stammer fra det latinske «migrare» — at flytte sig, bosætte sig. Prefikserne angiver vektor i forhold til en bestemt startpunkt.

Migrant (fra lat. migrans — bosættende sig) er en generel, rodterm. Han beskriver en person, der ændrer sit faste (eller langvarige) opholdssted, ved at krydse administrative eller statlige grænser. Den vigtigste accent er på selve bevægelsesfactum. Migranter er både indre (de, der flytter sig fra region til region inden for landet) og internationale migranter.

Imigrant (fra lat. immigrans — bosættende sig, med prefikset *im-* — «i, ind») er en specifik, målrettet term. Han beskriver en person fra synsvinklen af modtagerlandet (modtagerlandet). En imigrant er den, der ankommer til denne land med henblik på permanent eller langvarigt ophold. Uden kontekst (til hvilket land?) mister ordet mening.

Således er enhver imigrant en migrant, men ikke hver migrant er en imigrant for et bestemt land.

Key axes of differentiation

Grænset kan trækkes ad flere uafhængige akser:

1. Perspektivakse (startpunkt):

Migrant: Neutral, tosidig term. Koncentrerer sig på processen med at flytte fra punkt A til punkt B. Landet af udgang og modtagerlandet præsenteres symmetrisk.

Imigrant: Ensidig term, synspunkt fra modtagerlandet. For eksempel er en ukrainsk statsborger, der flytter til Tyskland for at bosætte sig permanent, en imigrant. For Ukraine er denne person en emigrant (med prefikset *ex-* — «fra, udenfor»), dvs. udtrådt.

Emigrant er tredje nødvendig element i systemet. Dette er synspunktet fra landets udgang.

Eksempel: En russisk statsborger flytter til Canada for at bosætte sig permanent.

For verdenssamfundet og forskere inden for migration er han en international migrant.

For Canada er han en imigrant.

For Rusland er han en emigrant.

2. Aksen af juridisk status og intentioner:

Migrant: Et bredere begreb, der kan omfatte forskellige kategorier med forskellig status: arbejdsmigranter (gæstearbejdere), flygtninge, flygtninge, personer, der søger asyl, ulovlige migranter, studerende. Den vigtigste kriterium er ændring af opholdssted, ikke mål eller dokumenter.

Imigrant: Oftest betyder det en målrettet flytning med henblik på langvarigt eller permanent ophold og som regel legalt at opnå den relevante status (opholdstilladelse, permanent ophold, statsborgerskab). I det offentlige diskurs i mange lande associeres «imigrant» specifikt med processen med legal integration.

3. Tidsakse:

Migrant: Kan være både midlertidig (sæsonarbejder) og permanent.

Imigrant: Normalt betyder det en langvarig eller permanent perspektiv. En person, der kommer til tre måneder for at tjene penge, er en migrant, men for modtagerlandet betragtes han ikke som en imigrant i streng forstand, men som en midlertidig arbejdsmigrant.

Contextual load og politiske konnotationer

Adskillelsen har ofte både semantisk og ideologisk karakter.

«Migrant» i medier og politik: I de seneste årtier er termbegrebet «migrant» (især «ulovlig migrant») ofte brugt til at beskrive strømme af mennesker, whose intentioner og endelige status er uklare, og bevægelsen kan have en tvunget eller krisepræget karakter. Ordet kan bære en nuance af problematisering, anonymitet i massiv bevægelse.

«Imigrant» i klassiske immigrationslande: For USA, Canada, Australien, New Zealand er termbegrebet immigrant historisk etableret, ofte positivt farvet, og ligger til grund for national identitet («nation af immigranter»). Det associeres med en bevidst valg, naturliggørelsesproces og bidrag til landets udvikling.

Interessant fakt: FN og internationale organisationer foretrækker at bruge den generelle term «international migrant» (international migrant) til statistik og analyse, definerer det som en person, der ændrer sin almindelige opholdssted til en varighed på mere end et år. Dette muliggør en standardisering af data, undgår dobbeltmeningen «imigrant/emigrant».

Eksempler til at fastholde forskelle

Syrisk flygtning i Tyskland.

Migrant: Ja, han har foretaget international bevægelse.

Imigrant for Tyskland: Indtil han har fået en midlertidig flygtningstatus, kan han ikke kaldes det. Hvis han i fremtiden får permanent ophold og forbliver, bliver han en imigrant.

Emigrant for Syrien: Ja.

Fransk ingeniør, der har indgået en 2-årig kontrakt i Japan.

Migrant: Ja, en international arbejdsmigrant.

Imigrant for Japan: Nej, da hans intentioner og status er midlertidige.

Emigrant for Frankrig: Midlertidigt udflyttet.

En uzbekistansk statsborger, der har fået opholdstilladelse og arbejde i Rusland.

Migrant: Ja (arbejdsmigrant).

Imigrant for Rusland: Der er ingen etableret tradition for brug af dette ord i russisk lovgivning og discourse. Han vil ofte blive kaldt «migrant» eller «udlandsk arbejder», selvom han i virkeligheden (langvarigt ophold) svarer til betydningen af imigrant.

Afslutning: Kontekst som konge af betydning

Således er forskellen mellem migrant og imigrant ikke kun en lingvistisk nuance, men et spejlbillede af en kompleks koordinatsystem, hvor menneskelig mobilitet beskrives.

Migrant er et begreb-zonhæt, videnskabeligt og generelt. Det fastlægger fænomenet — rumlig bevægelse.

Imigrant er et begreb-perpektiv, socio-juridisk og specifikt. Det fastlægger relationen mellem den ankomne person og det modtagende samfund, ofte med fokus på integration og endelig status.

Brug af det ene eller det andet begreb skal være bevidst. I akademiske forskninger, der beskriver processer, er termbegreberne «migration» og «migranter» passende. I politik og medier, der diskuterer spørgsmål om integration, statsborgerskab og social politik i en bestemt stat, er termbegreberne «immigration» og «imigranter» mere præcise. Forståelse af denne forskel muliggør en mere præcis analyse af globale udfordringer, formulering af love og undgår forenklinger i offentlige debatter om et af de vigtigste fænomener i moderne tid.

Permanent link to this publication: