Stor tennis er en sport, der følsomt reagerer på vejr. I modsæt med fodbold eller hockey kan endda en let vind eller regn radikalt ændre forløbet af en kamp. Vi fortæller, hvordan dårligt vejr påvirker spillet, spilleres nervesamhed og hvordan moderne teknologi forsøger at minimere stormens indgreb på Grand Slam-turneringer.

Vind — den største irritant

En kraftig vind er en mareridt for enhver tennisspiller. Den gør bolden til en uforudsigelig kugle. En ideel serve kan pludselig gå i ud, og en skarp slag kan ikke nå nettet. Spillerne er tvunget til at tilpasse sig: slå med mindre rotation, bruge «sving» (hæv) oftere og bevæge sig kortere. Sådanne kampe bliver en lotteri, hvor den, der har stærkere nerver (f.eks. Novak Djokovic, der er kendt for at spille godt i vinden), vinder.

Regn: stopspil og psykologi

En vedvarende regn er den største fjende af tidsplanen. Kampe forlænges, spillere mister rytmen. Tennisspillere, der ledte med break efter en 2-timers pause, kommer ud på banen helt andre. Især farlige er regnvejrer på Wimbledon (hvor der ikke er tag over alle baner, med undtagelse af det centrale banen). Endda en kort regnskygge gør banen glat, bolden tungere og mere langsom.

Adgang og teknologi i 2026

I 2026 bruges de fleste Master 1000- og Grand Slam-turneringer med indhegnede stadioner med foldbare tag (som på Roland Garros). Imidlertid forbliver vinden et problem på åbne baner. For at bekæmpe regn bruges automatiske tag over banerne (specielle telt), der åbnes på et minut.

Psykologisk styrke

En sand mester adskiller sig ved at abstrahere fra vejr. I modsætning til nybegyndere, der begynder at skændes med dommeren på grund af vinden, bruger ledere vejr som et skjult fordel. En kendt sag: Rafael Nadal beder ofte om at tørre banen med et håndklæde endda ved let regn for at slå tempoet af modstanderen.

Permanent link to this publication: