Fodbold er en spil for millioner. Desværre løber entusiasmen nogle gange ud i vold, slagsmål og kaos. Der er dog lande, hvor fans viser, at fodbold kan være en fest, ikke en slagmark. Deres støtte er kunst, respekt for modstanderen og kærlighed til spillet, ikke ødelæggelse. Hvem er de mest fredelige fodboldfans i verden?

Japan: renhed og stilhed som national idé

Japanske fans er kendt over hele verden. Efter kampe forbliver de på tribunen for at rydde op i affald. Det er ikke en PR-kampagne, men en del af kulturen. Under VM 2018 i Rusland imponerede japanerne alle: efter nederlaget til Belgien samlede de ikke kun deres poser, men rensede også op i omklædningsrummet og efterlod en taknemmelig note på russisk. Deres skanderinger er organiserede, men ikke aggressive. De fornærmer ikke modstanderne, men applauderer smukke mål, selv i deres eget mål. Derudover er japanske fans sjældent i konflikt med politiet eller fans fra andre lande. Årsagen er i opdragelsen, hvor respekt for fremmede kulturer og offentlig orden kommer først. Selv når holdet udgår, arrangerer de ikke oprør, men takker holdet med tårer og tilbedelse.

Island: vikingeklæsk og familieatmosfære

Det lille Island blev en fodboldsensation under EM 2016, men ikke kun på grund af spillet. Deres fans har givet verdenen vikingeklæsk — et synkroniseret klapp og ånde, der fylder stadion med primitiv styrke. Dog er der ingen vold bag denne styrke. Islandske fans er som regel hele familier med børn. De kommer til turneringer i fredelige formål, ofte i nationale trøjer og med døtre på skuldrene. Landet med et befolkningstal på lidt over 300.000 kan ikke tillade sig en hær af hooligans. Deres støtte er enhed, ikke skræmning. Selv efter nederlag applauderer de holdet og modstanderne, og rod på tribunen er et sjældent fænomen.

New Zealand: smilende kiwi

New zealandske fans (All Whites i fodbold og All Blacks i rugby) er kendt for deres venlighed. De deltager sjældent i skandaler, fordi landet ligger langt fra det europæiske fodboldcenter, og deres maori-kultur fremmer værtelighed. Under VM 2010 i Sydafrika arrangerede new zealanderne en performance med dans haka, men uden aggression. De tog billeder med lokale beboere, sang sange og provokerede ikke slagsmål. Blandt faktorerne: lave antal (rejser i grupper, hvor hver kender alle), manglende traditioner for fodboldhooliganisme (fodbold er populært, men ikke nok til at kæmpe) og høj livskvalitet.

Tyskland: organiseret støtte uden rod

Tyskland er ofte husket for skænderier mellem engelske og hollandske fans i fortiden, men de moderne tyske fans er et eksempel på civilisation. De har skabt en kultur af «Kurvekultur» (fanatisk tribunekultur) med flag, skrig og sange, men uden sammenstød. De modtager nederlag stille eller med applaus, og sejre med glæde, men uden oprør. Tysklandske fan-klubber samarbejder med politiet og federationen for at undgå vold. Hvorfor? Fordi landet har genovervejet aggression efter krigen, og i 1980'erne begyndte staten at kæmpe hårdt mod fodboldhooliganisme, oprettede systemet «fan-pleje». I dag er tyske fans kendt for deres kritik af racisme og kommercialisering af fodbold, men de gør det fredeligt — med plakater og flashmobs, ikke med slagsmål.

Finland og Sverige: nordisk ro

Skandinavere er generelt kendt for deres balance. Finske fans, kendt som «ultras», fokuserer faktisk mere på visuelle shows end på slagsmål. Svenske fans til landskampen rejser venlige grupper, værdsætter fodbold som æstetik. De har høj tillid til politiet, og aggression er fordømt af samfundet. Under EM 2020 (2021) organiserede svenske fans sammen med danske en kamp mod racisme, ikke provokation.

Hvorfor er disse fans fredelige

Der er flere grunde. Høj livskvalitet og uddannelse reducerer aggression. En kultur, hvor det er normalt at rydde op efter sig selv og ikke forstyrre andre. Manglende traditioner for fodboldfirmas (organiserede voldelige grupper). Stærk arbejde fra fan-klubber og politiet for at forhindre vold. Og vigtigst af alt — holdningen til fodbold som underholdning, ikke som krig. Desværre er vold blevet eller er stadig til stede i nogle lande (England 80'erne, Italien, Tyrkiet, Argentina). Men eksemplerne på Japan, Island, New Zealand viser: det er muligt at elske med passion, men stadig være menneskelig.

Afslutning

Fredelige fans taber ikke i lydstyrke til aggressive. De skaber en festlig atmosfære, tiltrækker familier og børn til stadionerne, gør fodbold tilgængelig og sikkert. Deres hemmelighed er respekt. Respekt for modstanderen, for fremmede kulturer, for reglerne. Måske en dag vil fans fra alle lande forstå: sejr kræver ikke ødelæggelse, og kærlighed til sin klub kræver ikke had til andre.

Permanent link to this publication: