Rusisk og tyrkisk køkken: to imperier, to tilgange til gastfrihed

Rusland og Tyrkiet er to store lande, to imperier, to verdener, der i årtusinder har været i kontakt, kriget, handlet og taget det bedste fra hinanden. Og selvfølgelig kunne dette ikke undgå at påvirke de kулинарные традиции. Rusisk og tyrkisk køkken er to store gastronomiske imperier, hver med sin historie, sine ritualer og sin forståelse af, hvad der betyder \"at spise godt\". På的第一眼看，de er helt forskellige: én er nordlig, med sin kraftige suppe, kager og urter; den anden er sydlig, med sin slik, yoghurt og rigdom af grøntsager. Men hvis man ser nærmere på, har de noget vigtigt til fælles: kærlighed til丰ild og ærlig mad, respekt for brød og evnen til at omdanne et måltid til et helt arrangement.

Fælles: Suppe, brød og gastfrihed

Lad os starte med det mest åbenlyse fællesskab. Og i både Rusland og Tyrkiet er suppe mere end bare det første ret; det er hjertet af måltidet. Den russiske borsj og den tyrkiske bønnesuppe (merjemek) er to nationale skøn. Borsj er tyk, kraftfuld, med kød, kål, gulerødder og smør. Merjemek er krydret, med tørmerian og citron, varmende og beroligende. Begge supper er et symbol på hjemmelig varme, de koges lang tid og med kærlighed.

Anden fælles faktor er brødet. I Tyrkiet er det pita og lavash, i Rusland sort rugbrød. Men både der og der er brødet helligt. Det kastes ikke væk, det respekteres, det serveres til alle måltider. I Tyrkiet spiser de brød næsten til hvert ret, i Rusland også. Det er fælles at se på brødet som et symbol på rigdom og velstand.

Tredje fælles faktor er gastfriheden. Og både i den russiske og den tyrkiske kultur er gæsten velkommen med brød og salt (i Rusland) eller slik og te (i Tyrkiet). Både der og der forsøger man at få gæsten til at spise sig mætte, og afvisning af tilbudt mad kan opfattes som en fornærmelse. Det er ikke kun en tradition, men en måde at vise respekt og kærlighed på.

Specielt: Østen og norden, slik og urter

Forskellene mellem den russiske og den tyrkiske køkken begynder, hvor det fælles fundament slutter. Tyrkisk køkken er køkkenet fra syd, med sin rigdom af grøntsager, frugter, olivenolie og krydderier. Her er der en kærlighed til sødme: baklava, rahat-loukum, halva, sherbet — det er ikke kun desserter, men landets visitingkort. Rusisk køkken er, modsat, mere beskrævende i sødme. Her er der en kærlighed til piroger, kager, syltetøj og honning. Men selv de er ikke så søde som tyrkiske.

Tyrkisk køkken er køkkenet af meze: mange små forretter, der serveres til raký eller vin. Dette er oliven, ost, pate, farcinerede blomkålblade, bagte auberginer. I Rusland er forretter surdegs: agurker, svampe, kål, sild. Det er ikke kun mad, men en hel kultur, knyttet til vinterliggørelser. I Tyrkiet er der færre indlæg, fordi klimaet tillader at spise friske grøntsager hele året rundt.

En anden vigtig forskel er kødet. I Tyrkiet brænder det ofte på coals (kebab, shish-kebab) eller simrer med grøntsager. I Rusland koges kødet oftere i suppe, bagt i gryder eller simret med løg og gulerødder. Og selvfølgelig er pølser et symbol på det russiske køkken og har ingen lighed i Tyrkiet, selvom der er manna (små pølser med kød) i Tyrkiet, der laves med yoghurt og æggesmuld.

Yoghurt og smør: to syn på mælkprodukter

Mælkeprodukter er endnu en punktforskel. I Tyrkiet er det yoghurt. Den spises med kød, grøntsager, suppe, som et selvstændigt måltid. Yoghurt er basis for mange saucer og betragtes ikke kun som smagfuld, men også sund. I Rusland elsker man også yoghurt, men der tager smør pladsen. Smør er tykkere, federe, syredest. Den bruges i borsj, salater, saucer. Og både i Rusland og Tyrkiet er mælkeprodukter en del af national identitet, men tilgangen til dem er helt anderledes.

Te og kaffe: to ceremonier

Drikkevarer er endnu en vigtig emne. I Tyrkiet drikker man te — sort, kraftig, ofte med sukker, i små tulipanformede kopper. Te i Tyrkiet er mere end bare en drikke; det er en ritual, der kan vare i timer. I Rusland drikker man også te, men her brygges den ofte i en bryggekar og serveres i kopper, med syltetøj eller honning. Rusisk tebryg er også en rituel, men mere privat og hjemmelig.

Når det kommer til kaffe, er forskellen mere markant. Tyrkisk kaffe er østlig kaffe: sort, tyk, med sediment, med kardamom. Den koges i en cezve, serveres i små kopper og drikkes med vand og rahat-loukum. I Rusland elsker man kaffe, men den er ofte instant eller fra en cezve med vand. Tyrkisk kaffe er filosofi, russisk kaffe er mere en morgendagsefterbehov.

Slik: rahat-loukum og kager

Søde sager er måske det mest markante forskel. Tyrkiske søde sager er sukkerbomber: baklava, rahat-loukum, halva, sherbet, piyamanie. De er skabt til at glæde og overraske. Russiske søde sager er mere beskrævende: kager, korger, surdegsbrød, syltetøj. De er også smagfulde, men ikke så søde. Og i dette er forskellen i mentaliteten: Tyrkiet er sødme fra syd, Rusland er moderat fra nord.

Fælles og specielt: en konkluderende tabel

For at gøre det mere overskueligt vil vi fremhæve de vigtigste forskelle:

• Filosofi: Tyrkisk — østlig, generøs, med fokus på sødme og krydderier; Rusisk — nordlig, beskeden, med fokus på fedme og salt.
• Primære produkter: Tyrkisk — grøntsager, bælgfrugter, olivenolie; Rusisk — korn, kål, kartoffel, kød.
• Suppe: Tyrkisk — bønnesuppe, yoghurtsuppe; Rusisk — borsj, kælder, salsynka.
• kød: Tyrkisk — kebab, manna; Rusisk — pølser, stegt kød, bøf.
• Forretter: Tyrkisk — meze; Rusisk — surdegs.
• Mælkeprodukter: Tyrkisk — yoghurt; Rusisk — smør.
• Drikkevarer: Tyrkisk — te, tyrkisk kaffe; Rusisk — te, kvass, kompot.
• Søde sager: Tyrkisk — baklava, rahat-loukum; Rusisk — kager, syltetøj.

Konklusion

Den russiske og den tyrkiske køkken er to store traditioner, der, trods alle forskelle, har en dyb forbindelse. De har kærlighed til mad som kunst, respekt for gæster og evnen til at omdanne et måltid til en fest. Men deres forskelle gør dem unikke. Tyrkisk køkken er østlig luksus og generøsitet, russisk køkken er nordlig sjæl og styrke. Og det er deres charme. At prøve tyrkisk kebab eller russisk borsj er at røre ved historie, kultur og sjælen af to store folk. Og det er det mest lækre rejse, der kan foretages, uden at forlade køkkenet.

Permanent link to this publication: