“Bastillen taget”: Fastholdende udtryk, proverber, ordsprog og vittigheder om Frankrigs hovedfæstning

Den 14. juli 1789 taget den parisiske folkemængde belejringen af fæstningen og fængslet Bastillen. Dette begivenhed gik verden rundt og ændrede for evigt historiens gang. Men sammen med revolutionen skabte Bastillen også en hel kultur — fastholdende udtryk, proverber, ordsprog og utallige vittigheder, der stadig lever. Fra skoleanekdoter til filosofiske citater er Bastillens billede dybt indgroet i sprog, og det har udviklet sig til et symbol for ikke kun frihed, men også folkelig humor.

“Tag Bastillen”: Revolutionens hovedfraseologisme

Det mest kendte fastholdende udtryk, der er knyttet til Bastillen, er uden tvivl “tag Bastillen”. I den direkte betydning betyder det belejringen af fæstningen den 14. juli 1789, men i overført betydning symboliserer det sejr over undertrykkelse, kollapset af den gamle orden og triumfen over friheden. Som historikere skriver, “repræsenterede dens fald slutningen på den gamle verden”. Denne frase er blevet en fællesbetegnelse for enhver beslutsom handling mod uretfærdighed.

Vi finder det i litteraturen i de mest forskellige kontekster. For eksempel læser vi i en citat fra russisk klassik: “Er det godt, hvis der findes en tribune, whose stemme kan lede skaren — menneskelig natur, hvis der er en fælles mål — en fæstning, der skal tages, Bastillen, der skal ødelægges. — Bastillen er taget. Revolutionen har sejret”. Her fungerer Bastillen som en metafor for enhver tyranni, som folket skal ødelægge.

Navnet “Bastillen” (fra fransk bastille — forstærkning) er blevet påрицeligt i mange sprog til at betyde fængsel eller fængselssted. I engelsk slang brugtes ordet “bastille” som et generelt begreb for fængsel, og dets forkortede form “steel” var et yndet udtryk blandt de lavere sociale lag. I overført betydning betyder “at sidde i Bastillen” at være i fængsel, og “at bryde ud af Bastillen” at opnå frihed.

“Bastillen dag gik forgæves”: En citat fra “Kærlighed og papirflyvere”

Måske den mest kendte frase om Bastillen i det postsovjetiske rum kommer ikke fra historiebøger, men fra film. I filmen af Vladimir Menchov “Kærlighed og papirflyvere” (1984) siger rollefiguren af Sergej Jurjski — onklen Mitja — forfærdet: “Jeg har ikke drukket, jeg har ikke drukket! Selvom der er grund til det — Bastillen dag gik forgæves!”.

Denne replik blev en virkelig aforisme. Tusindvis af mennesker nævner den franske nationale fest på denne måde — som en lejlighed til at drikke, der blev overset. Fasen “Bastillen dag gik forgæves” har længe overgået filmens rammer og blevet et fastholdende udtryk, der betyder en overset lejlighed til fest eller festligheder. Nogle gange citeres det ironisk, andre gange med let nostalgi over de tider, hvor selv historiske begivenheder blev en lejlighed til folkelig humor.

Tilfældigvis er det ikke tilfældigt, at der er en tradition for at forbinde Bastillen med drikkevæsker. Efter at fæstningen blev ødelagt, blev der opsat en tavle med teksten: “Her danser vi, og alt vil være godt” (ici l’on danse, ah ça ira, ah ça ira!). Så onklen Mitja fortsatte den gamle tradition uden at vide det — at forvandle symbolet på tyranni til et sted for festligheder.

“Fugtig Bastillen” og andre litterære vendinger

I den russiske klassik blev Bastillen også opmærksomhed værd. I skuespillet af Mikhail Bulgakov “Kabala svjatosch” udtaler hovedfiguren: “Tag imod, fugtig Bastillen!” Dette udtryk lyder som en profeti eller en opfordring til retfærdighed — billedet af en våd, mørk fæstning, der er klar til at suge endnu en offer. Det understreger Bastillens onde ry som et sted, hvor folk forsvandt uden retssag og efterforskning.

Det er interessant, at udtrykket “Lettre de cachet” — “sikkerhedsbrev” — er blevet bevaret i sprog. Dette var en kongelig ordre, der gav monarken mulighed for at indespærre en person i Bastillen uden retssag, på personlig ordre. Fasen blev et symbol for tyndfarelse og uretfærdighed, og i overført betydning betyder det enhver uretfærdig ordre eller beslutning.

Folkesprogsudtryk og citater

I folkets erindring efterlader Bastillen ikke kun alvorlige, men også ironiske spor. For eksempel findes der en sjov sætning: “Fra Morдаунта og fra Bastillen må du ikke undgå” — en henvisning til, at enhver kan blive fængslet, selv den mest ansete person. Og i miljøet af Alexander Dumasels skabere cirkulerer der også en anden vittighed: “Syv gange måles, en gang Béal-Il forstærkes” — en parodi på en kendt sætning, hvor i stedet for “afskår” figurerer navnet på en anden fæstning, der er forbundet med plotter om musketererne.

I Frankrig findes der naturligvis mange idiommer, der er forbundet med Revolutionen og 14. juli. For eksempel betyder sætningen “Les carottes sont cuites” (“moroten er kogt”) at sagen er gjort og der er ingen vej tilbage — omtrent som efter tagningen af Bastillen. Og mottoset “Frihed. Lighed. Brødrene” er blevet mere end bare et slagord, det er en citat, der citeres over hele verden.

Skoleanekdoter: Hvem tog Bastillen?

Den mest populære vittighed om Bastillen er uden tvivl den klassiske skoleanekdot. Læreren spørger elev: “Hvem tog Bastillen?” Denne svarer ærligt: “Jeg tog ikke!” Derefter følger en kæde af reaktioner: læreren er vred, rektoren er forvirret, direktøren er desperat. Denne anekdot lever i hundreder af variationer. I en af dem forklarer Vovka: “Jeg ved ikke, jeg tog ikke!”, mens hans far tilføjer: “Jeg ved ikke, om jeg tog eller ikke tog, men jeg brugte det ikke.”

En anden populær dialog:

— Hvorfor fik du en dumme karakter, søn? — For Bastillen, far! — Hvad er det? — En fæstning sådan. — Hvad er temperaturen? — Ikke vidende, de tog det med belejring. — Så det er et stærkt sted!

Disse vittigheder er morsomme netop på grund af deres absurditet: barnet tager det historiske begivenhed som en tyveri, og fæstningen som en alkoholholdig drik. De viser, hvor langt folkelig fantasi kan gå fra historisk sandhed, og hvordan et værtig begivenhed kan blive til en lejlighed for ufarlig latter.

Der er også vittigheder i engelsktalende verden. For eksempel: “Hvorfor ser den franske revolution ud som tørrere lov? Fordi de begge frigjorde sig af Bourbons!” (Bourbon — både en dynasti og whisky). Eller: “Har du hørt vittigheden om Bastillen dag? Det er bare en oprør!” (play on words: riot — oprør, men også fest).

International humor: puns og grimaser

På internettet findes hundredvis af vittigheder om Bastillen, bygget på spil med ord. Her er nogle eksempler fra engelsksprogede websteder:

• “Hvorfor gik brødet til festen? Fordi det ville “stige” til lejligheden” (rise — både at stige og nærme sig).
• “Bastille Day uden ost er ikke-ost!” (un-brie-lievable — uoverkommelig).
• “Hvad var det mest elskede måltid under den franske revolution? Liberty éclair!” (play on words med éclair og liberty).
• “Hvorfor bagerne i Frankrig bager en ekstra brød på Bastillen dag? Fordi de ved, at alle kommer til at “storme” deres bageri!”

Der er også den berømte pick-up linje: “Hey, girl, er du den franske revolution? Fordi jeg altid forestiller mig dig uden bukser” (sans-culottes — bogstaveligt “uden bukser”, som kaldtes revolutionærerne). Kynisk, selvfølgelig, men det illustrerer godt, hvordan et historisk billede kan blive til en lejlighed til flirt.

Bastillen som meme: fra historie til internetculture

I dag lever billedet af Bastillen ikke kun i anekdoter, men også i internettmemer. Fasen “Bastille Day gik forgæves” er blevet en af de mest citerede filmcitater i Runet. Den bruges, når man vil have en latter om et overset fest eller festligheder. Og i det engelsksprogede segment af sociale netværk er der mange billeder med beskrivelser som “Bastille Day: the one holiday where storming something is actually encouraged” (“Dag Bastille: den eneste fest, hvor at storme noget faktisk er opmuntret”).

Meme og vittigheder om Bastillen er ikke bare underholdning. De viser, hvordan et historisk begivenhed, der er adskilt fra os af årtusinder, fortsat lever i sprog og kultur. Vi griner af Bastillen, fordi den ikke længere skræmmer os, men inspirerer os — til frihed, til fest og endda til en god latter.

Konklusion

Bastillen er længe siden ødelagt, men sit billede lever i tusindvis af udtryk, proverber og vittigheder. Fra alvorlige fraseologier som “tag Bastillen” til absurde skoleanekdoter, fra filosofiske citater fra klassikere til internettmemer — fæstningen, der engang symboliserede tyranni, har i dag blevet et symbol for folkelig humor. Og måske er dette og det bedste sejr for revolutionen: At kunne forvandle den mest mørke symbol til en lejlighed til at smile.

Permanent link to this publication: