Måsefisk — denne lille fisk fra familien af korvfisker bliver ofte uret overset. Den ligger på hylderne sammen med sild og makrel, koster en brøkdel af prisen, men i sin gavn kan den give efter for mange dyrere fiskearter. I skandinaviske lande kaldes den for "de fattiges guld", og i Japan bruges den til at producere dyre kosttilskud. Lad os finde ud af, hvad der gør denne beskedne indbygger af de nordlige hav så god.

Hvem er måsefisken

Måsefisk (Mallotus villosus) er en lille flokkedannende fisk, der er 15-20 cm lang, og som lever i kolde vande i Atlanterhavet og Nordishavet, samt i den nordlige del af Stillehavet. Dens vigtigste fiskerområder er Norge, Island, Rusland (Barentshavet), Canada. Måsefisk er en af de vigtigste elementer i den marine fødevarekæde: den spises af torsk, sild, hvaler, marine fugle. Mennesket har også værdsat måsefisk. Den fanges hovedsageligt om vinteren og foråret, når den nærmer sig kysten til at gyde. Måsefiskens kød er blødt, lyserødt-silvest, med en karakteristisk lugt af friske græskar (som hos korvfisk). I kokken bruges den til stegt, røget, tørret, samt til produktion af fiskemel og fedt.

Uovertruffen sammensætning og kalorieindhold

Måsefisk er en rigtig koncentrat af gavn. I 100 gram frisk fisk indeholder der: protein — 13-15 g, fedt — 7-12 g (afhængigt af sæsonen og fangstedstedet), kulhydrater — 0 g. Kalorieindholdet er 120-180 kcal, hvilket gør den til et diætisk produkt (kalorieindholdet stiger ved stegning på grund af olie). Måsefisk er en rekordholder i indholdet af omega-3 fedtsyrer (eikosapentaensyre og dokosahexaensyre) — op til 2,5 g per 100 g. Dette er endda mere end i laks! Den er også rig på vitamin D (15 mcg — 150% af den daglige norm), vitamin B12 (3 mcg — 100%), selen (40 mcg — 70%), fosfor (250 mg — 30%), jod (50 mcg — 35%). Der er også vitamin A, E, jern, kalium, magnesium. Måsefiskens æg (masago) er en separat delikatesse, der bruges i sushi.

Omega-3 for hjerte og hjerne

Omega-3 fedtsyrer er måsefiskens hovedfordel. De reducerer niveauet af "dårlig" kolesterol (LDL), mens de øger "god" (HDL). Dette er forebyggelse af aterosklerose, hjerteinfarkt og slag. Regelmæssig indtagelse af måsefisk (2-3 gange om ugen) normaliserer blodtrykket, reducerer blodets viskositet. Omega-3 nærer også hjernecellerne, forbedrer hukommelse, koncentration, og bremser aldringsdemenце. Docosahexaensyre (DHA) er den vigtigste strukturelle komponent i det grå stof. For gravide kvinder er omega-3 fra måsefisk vigtige for fosterets hjernedannelse. I modsætning til store rovfisk (tunfisk, hval) akkumulerer måsefisk ikke kviksølv, da den befinder sig nederst i fødevarekæden.

Vitamin D og knogler

Om vinteren og i skyet vejr er mangel på vitamin D et problem for millioner. Måsefisk er en af de bedste naturlige kilder til dette vitamin. 150 gram stegt måsefisk giver den daglige norm. Vitamin D regulerer optagelsen af calcium og fosfor, styrker knogler, tænder, forhindrer rachitis hos børn og osteoporose hos ældre. Det deltager også i immunsystemets funktion, reducerer risikoen for autoimmune sygdomme (multiple sklerose, rheumatoid arthritis). Undersøgelser viser, at mennesker med normalt niveau af vitamin D får sjældnere ARVI og influenza.

Jod for skjoldbruskkirtlen

Jod er et uundværligt mikroelement til syntese af skjoldbruskkirtelhormoner (thyroxin og trijodtyronin). Manglende jod fører til goiter, træthed, nedsat hukommelse, hos børn til forsinket intellektuel udvikling. I regioner med lavt indhold af jod i jorden (den største del af Rusland) kan måsefisk blive en vigtig kilde til dette element. 100 gram måsefisk indeholder omkring 50 mcg jod (30-40% af normen). For forebyggelse er det nok at spise 150-200 gram fisk om ugen.

Letoptagelig protein

Protein fra måsefisk optages af kroppen med 95-98%, hvilket er højere end hos dyrs kød. Aminosyrernes sammensætning er balanceret: alle essentielle aminosyrer er til stede, herunder lysin (for vækst), tryptofan (for serotonin), metionin (for leveren). Protein fra måsefisk belaster ikke nyrerne og mave-tarmkanalen, så det anbefales i genopretningsdієter. Atleter bruger måsefisk som en kilde til letoptagelig protein til muskelgenvinding. Især nyttig er måsefisk i perioden med aktiv vækst hos børn.

Måsefiskens æg (masago): fordel og egenskaber

Måsefiskens æg (masago) er en lille, knasende og gult-orangefarvet æg, kendt for suviseelskere. Den bruges ofte til at farve i forskellige farver (grøn, rød, sort) med naturlige tilsætningsstoffer (paprika, blæksprut). Ernæringsværdien af ægget: protein — 20 g, fedt — 8 g, omega-3 — op til 1,5 g. Ægget er rig på lecitin (godt for leveren og nerverne), folinsyre (vigtig for bloddannelse). Dog er måsefiskens æg generelt meget saltet (op til 5-7% salt), så hypertoni og personer med ødemer bør begrænse indtagelsen. Derudover kan billige æg indeholde konserveringsmidler (kaliumsorbat), men produktet er generelt sundt.

Hvordan man vælger og tilbereder måsefisk

Vær opmærksom på friskhed ved køb: måsefiskens øjne skal være udtrukne, rene; gællerne skal være røde; lugten skal være frisk, græskaragtig, uden ammoniak. Undgå fisk med en gyllen belægning (oksidering af fedt). Den mest smagfulde måsefisk er fed, fanget om vinteren (november-februar) før gydetiden. Sommerens måsefisk er tør og tør. Køkkenmetoder: stegt (i mel eller karry) — klassikeren; bagt med grøntsager i folie; røget (varm eller kold røgning); tørret (som en øl snacks); saltet (med krydret salt). Vigtigt: måsefisk kan ikke koges i lang tid (den revner). Stegetid er 3-5 minutter på hver side ved medium varme.

Mulig skade og kontraindikationer

Selvom måsefisk har stor gavn, har den også minus. Den største er saltet. Saltet, røget, tørret måsefisk indeholder meget natrium, som er skadeligt for hypertoni, hjertepatienter, personer med nyresygdomme. Stegt måsefisk på olie bliver mere kalorierig (op til 250 kcal). Allergi over for fisk er et kontraindikation. Måsefisk kan akkumulerer mikroplast og tungmetaller (men i mindre grad end store fisk). Det er vigtigt at købe måsefisk fra kontrollerede fiskerområder (ikke forurenede). Gravide og ammende bør spise måsefisk i kogt eller bagt form, undgå saltet.

Måsefisk er et superfood, der er tilgængelig for alle. Den er smagfuld, sund og alsidig i tilberedning. Inkluder den i din kost 1-2 gange om ugen, og dit hjerte, blodkar, knogler og hjerne vil takke dig. Og budgettet vil forblive intakt. Der er ingen grund til at jagte efter dyr fisk, når der svømmer en rigtig skat af sundhed foran dig.

Permanent link to this publication: