Dagene Berigen: hemmeligheden ved den slaviske gudinde, der beskytter vores verden

Slavisk kalender er fyldt med hemmeligheder. Blant mange glemtede højtider er der en, der stadig lever i folkeminnet, selvom den officielt næsten ikke fejres længere. Det er Dagene Berigen — en fest, hvor vores forfædre ærede den store beskyttende gudinde, moderen for alle ånder og jordens rigdomme. Og i dag, efter årtier, den 15. juli, kan vi nærme os denne gamle tradition og finde ud af, hvilken kraft den besidder.

Hvem er Berigen

I den gamle slaviske mytologi er Berigen en af de mest gådefulde og ærede gudinder. Navnet kommer fra ordet «beskytte», og dette definerer hendes essens. Hun er beskytter mod ondt, elendighed, sygdom og uhyggelighed. Men ikke kun. Berigen er moderen for alt levende, beskytteren af familien, hjemmet, afgrøden og frugtbarheden. Hun forbinder menneskelige skæbner, hjælper med at finde kærlighed og bevare harmoni i slægten. Det blev troet, at Berigen fødte alt levende på Jorden, og hendes kraft præciperer hvert hjørne af verden.

I folkefortællinger fremtræder Berigen ofte i form af et hvidstamme bjørketræ — et helligt træ, der blev betragtet som en repræsentation af liv, renhed og kvindelig visdom. Nogle gange blev hun afbildet som en smuk, lysblond kvinde med et venligt ansigt, der går gennem marker og marker, beskyttende alt levende. I nogle legender optræder hun også i form af en havfrue, der beskytter fiskere.

When og hvordan man fejrede Dagene Berigen

Dagene Berigen blev fejret hvert år den 15. juli (på gammel stil — 2. juli). Dette var en af de mest betydningsfulde højtider i sommerkalenderen for slaver, fordi den kom på midten af sommeren — et tidspunkt, hvor naturen når sit højdepunkt af blomstring, og afgrøden har brug for særlig beskyttelse. Det var netop på denne dag, vores forfædre vendte sig til gudinden med bønner om lykke, bad om at bevare afgrøden og beskytte hjemmet mod ulykke. Det blev troet, at Berigen hørte hver eneste, der vendte sig til hende med en ærlig anmodning.

Traditionerne denne dag var tæt knyttet til bjørketræet — symbolet på gudinden. Siden tidlig morgen gik kvinder og piger i skoven for at ære den smukke hvide stamme. De omfavnte træerne, bad om sundhed, lykke og kærlighed. Det blev troet, at bjørketræet denne dag har en særlig kraft og kan overføre sine beskyttende egenskaber til mennesket. Derfor blev det anset som en god idé at omfavne bjørketræet om morgenen og mentalt bede om hjælp. Efter at have vendt tilbage fra skoven gennemførte pigerne ritualer forbundet med kærlighedsmagi.

Kærlighedsmagi og pigegadgets

Dagene Berigen blev betragtet som særligt gunstige for pigegadgets og forførelser. Det blev troet, at gudinden hjælper med at forene hjerter netop på denne dag. Piger, der ønskede at blive gift, tog hemmeligt en birketræs gren og lagde den på døren til den elskede. Når ungdommen gik over den, tog grenen og gemte den på et skjult sted, mens de udtalte en speciel bøn: «Som denne gren tørre ud, så skal også (navn) tørre ud af kærlighed til mig». Denne gamle ritual blev betragtet som en kraftfuld kærlighedsmagi, der hjalp med at tiltrække den foretrukne og styrke de fælles følelser.

Det blev også troet, at hvis kærester afslørede deres følelser på denne dag, ville deres alliance være evig. Dagene Berigen var særligt heldige for bryllupper: et ægteskab indgået den 15. juli lovede ægtefæller en lang og lykkelig fælles liv, fyldt med kærlighed og forståelse.

Paastole og ritualer for en god afgrøde

Dagene Berigen blev fejret ikke kun med ærbødighed for træerne, men også med særlige kulinære traditioner. Hustruerne preparede en aftenmad med vildbær wienerbrød — et måltid, der symboliserer frugtbarhed og sød liv. Det blev troet, at denne skål bringer rigdom og glæde ind i huset.

Derudover blev der afholdt ritualer for en god afgrøde. Tre kvinder med nye linnedduge i hænderne gik ud på marken. De rystede bladene i tur og orden, begyndende med den ældste, og udtalte bønner, der kaldte en rig afgrøde. Efter dette dækkede de huset til med en festlig tabel, takkede gudinden for hendes pleje og håbede på rigelige gaver fra jorden.

Forbud og advarsler

Der var strenge forbud på Dagene Berigen, som overtrædelse kunne bringe ulykke. Det vigtigste forbud handlede om bjørketræet: det var kategorisk forbudt at fælde bjørketræer, knække grene eller plukke blade på denne dag. Det blev troet, at dette ville fornærme gudinden og bringe sygdom, ulykke og økonomisk ruin.

Det var ikke tilladt for kvinder at tale meget: «Tungen vil tørre ud», sagde folk til talende piger. Det var også forbudt at slappe af — det blev troet, at dette kunne skræmme heldet væk. Det anbefales ikke at foretage store køb og flytninger, da dette kunne føre til økonomiske vanskeligheder. Gravide kvinder blev forbudt at købe vand på denne dag for at undgå sundhedsproblemer hos det fremtidige barn.

Superstitioner og drømme

15. juli blev der givet stor betydning til drømme. Det blev troet, at drømme denne nat kunne forudsige fremtiden, især i kærlighedsmæssige anliggender. Hvis man drømte om sin elskede, betydte det, at der snart ville komme positive ændringer.

Der var også vejrforudsigelser: hvis det regnede og jorden hurtigt tørrede ud denne dag, ventede flere dage med vedvarende regn. Og hvis der var tåge på vandoverflader om morgenen, lovede vejrforudsigelserne varmt vejr.

En dobbelt forbindelse med Helligaften

Efter accept af kristendom i Rusland forblev det paganske billede af Berigen ikke, men integrerede sig organisk i den kristne tradition. Den 15. juli fejrer den ortodokse kirke Overførslen af den ærede rysk frueens klæder til Vлахерне — en fest, der er forbundet med overførslen af en del af Jesu Mors klæder til Konstantinopel i det 5. århundrede. Folkets bevidsthed har forbundet disse to billeder, og dagen blev en dag for ærbødighed af både Berigen og Helligaften som beskytter og beskytter.

Så den slaviske beskyttende gudinde, der beskyttede huset og familien, fik et nyt udtryk i form af Helligaften. Og i dag, den 15. juli, minder denne dag os om, at kvindelig styrke, visdom og beskyttelse er evige, uanset under hvilket navn vi ærer dem.

Permanent link to this publication: