Kys kærlighed uden kys: lande og kulturer, hvor kys er upassende

For en europæer eller amerikaner virker kys som noget selvfølgeligt. Vi kysser ved mødet, som et velkomsttegn, som et udtryk for kærlighed, som et farveltegn. Det er svært at forestille sig, at dette gest kan være upassende, forårsage undren, afsky eller endda vrede. Og alligevel viser en undersøgelse, der omfatter 168 kulturer i verden, at romantiske kys kun praktiseres i 46% af dem. I de øvrige dele af verden undgår folk dette enten på grund af kulturelle traditioner, strenge religiøse normer eller bare fordi de ikke ved, hvad det er. Kys er ikke en universel kærlighedssprog. Det er en kulturel konstruktion, og i mange dele af verden findes det enten ikke eller er strengt forbudt.

Islamiske lande: kys er forbudt af loven

De strengeste begrænsninger findes i Mellemøsten og Sydvestasien, hvor islamiske normer regulerer både privat og offentlig liv. I De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien, Iran, Qatar og Afghanistan er offentlige kys mellem mand og kvinde ikke kun et etisk brud, men også en strafbar handling. For at kysse i offentligheden i De Forenede Arabiske Emirater kan man få op til ti dages fængsel. I Iran og De Forenede Arabiske Emirater kan et offentligt kys føre til måneder med fængsel. I konservative lande som Afghanistan og Pakistan er offentlige kys helt umulige.

Samtidig er velkomstkys mellem mænd i arabiske lande helt almindelige. Men kys med den modsatte køn er et absolut tabu. Selv på bryllupper kysser brudgommen nøgent hustruen på panden, ikke på læberne. I Tyrkiet, som betragtes som en mere sekulær stat, er velkomstkys mellem mænd og kvinder heller ikke accepteret, og kysse på offentligheden er ikke tilladt nogen sinde.

Asien: fra offentligt tabu til fuldstændig mangel på kys

I Asien varierer holdningen til kys fra strengt forbud til fuldstændig mangel. I Japan og Kina anses offentlige kys, selv på kinden, for at være et brud på privatliv og betragtes som upassende. I moderne Japan er kysset ved vidner meget upassende. Dette er grunden til, at man næsten aldrig ser et kys i en japansk film. Japanere, hvis de også kysser, gør det på afstand af et skridt, let vedrører hinandens læber, uden at åbne munden.

I Indien, landet, der har givet verden \"Kamasutra\" med sine 30 typer kys, er offentlige kys et absolut tabu. Kys i Indien betragtes som et meget åbent udtryk for seksualitet. Selv i Bollywood-film er kys sjældne og ikke godkendte — kærlighed der illustreres gennem danse. I Thailand, Vietnam og Indien er offentlige kys og kysser under strengt forbud.

I nogle asiatiske kulturer findes kys som sådant ikke overhovedet. Stammer, der lever i østlige Bangladesh, siger \"næse mig\" i stedet for \"kys mig\". Kinesere gnider næser eller går dem hen over hinandens kind ved mødet. I Korea og Singapore begrænses velkomst til en let bøjning.

Øjendækkende og traditionelle kulturer: ritualer uden læber

I nogle isolerede kulturer er kys på læberne et fremmed og endda skræmmende gest. Indbyggerne på Tasmanien, Papua-Nya Guinea samt indbyggerne på øen Fuga på Filippinerne holder ved næsen eller over hovedet et noget duftende objekt ved mødet. På øen Sokotra ved kysten af Somalia er det almindeligt at kysse hinanden på skulderen. På øerne Tonga tager man hånden på partneren og gnider den mod sin næse og mund. På de kongelige øer består velkomst i, at mødte par kommer tæt sammen og gnider deres næser mod hinanden. Aboriginer i New Zealand dækker hinanden med tæpper og gnider næser, mens de udgiver lyde, der ligner hønsegøen.

En beskeden Nord og en pragmatisk Amerika

Selv i regioner, hvor kys er kendt, kan deres anvendelse være strengt begrænset. I Nordvesteuropa - Sverige, Danmark, Norge og Finland - er et håndtryk eller et let hovedkik nok til at hilse på. I Tyskland er sociale kys ikke accepteret, kun i kredsen af venner. I USA, Storbritannien og Canada er kys på kinden kun tilladt blandt nære venner, og i officielle situationer er det almindeligt at give hånd. I USA bør man reservere velkomstkys til de nærmeste mennesker, og et let håndtryk og en bred smil er den mest universelle måde at hilse på.

Samtidig er kys på kinden ved mødet en norm i Latinamerika, selvom romantiske kys ikke praktiseres i nogle kulturer i Centraleuropa.

Hvorfor så: fra hygiejne til kosmisk enhed

Årsagerne til det forskellige forhold til kys findes i religion, historie og kulturelle værdier. I islamiske lande betragtes kys mellem mand og kvinde offentligt som for intimacy, som en krænkelse af den offentlige moral. I Indien symboliserer kys i hinduismen kosmisk enhed mellem de to køn, mænd og kvinder, og derfor er det for hellig til offentlig præsentation. I nogle afrikanske og asiatiske kulturer blev kys aldrig opfundet - folk udtrykte deres følelser gennem berøringer med næsen, gnidning af kinderne eller udveksling af duft. Og nogle steder, som i middelalderens Europa, blev kys forbudt af frygt for pesten.

Konklusion

Kys er ikke et universelt sprog, men et kulturelt dialekt. I én land er det et tegn på venlighed, i en anden er det en forbrydelse, i en tredje er det et ukendt ritual. Når man rejser rundt i verden, er det værd at huske: det, der er naturligt for os, kan være krænkende eller uforståeligt for andre. Og før man strækker læberne for at hilse, er det bedre at finde ud af, hvordan man hilser i dette land. Til sidst er respekt for andres traditioner også en slags kys: stille, men ærlig.

Permanent link to this publication: