Spørgsmålet om, om social retfærdighed er opnåelig, lyder lige så evigt som spørgsmålet om livets mening. Hvert generation, hver politisk regime, hver filosofisk skole giver sit eget svar. Nogle påstår, at det kun er en utopi, der tjener som undskyldning for revolutioner. Andre mener, at uden stræben efter den, degraderer samfundet. Så er det opnåeligt?

What vi betyder med begrebet "social retfærdighed"

Før vi taler om opnåelighed, skal vi komme til enighed om termer. For nogle er social retfærdighed lighed i resultater: alle skal have samme indkomst, bolig, adgang til sundhedsvæsen. For andre er det lighed i muligheder: alle skal starte med lige chancer, og afslutningen afhænger af indsatsen. Der er også en tredje tilgang: retfærdighed som minimering af lidelse. I virkeligheden eksisterer ingen af disse modeller i ren form. Selv i de mest avancerede socialdemokratiske lande (f.eks. i Skandinavien) findes der en indkomstskæring, der er fattige, der er eliter. Derfor den første konklusion: der eksisterer ingen absolut, matematisk bevisbar retfærdighed. Men det betyder ikke, at den ikke er opnåelig i princippet. Det er bare, at den altid vil være en approximation, ikke en endelig punkt.

Barrierer på vejen til retfærdighed

Hvorfor er vi stadig langt fra idealen? Først og fremmest er det ulighed i startvilkår. Et barn, der bliver født i en familie med højere uddannelse og økonomisk reserver, har en orden af flere chancer end sit kammerat fra en udsat familie. Det er ikke bare held, det er en strukturel uretfærdighed, der reproducerer sig generation efter generation. Andet er økonomiens struktur. Kapitalisme fremmer koncentration af kapital og dermed magt. Store korporationer påvirker politik, love, uddannelse. Tredje er menneskelig psykologi. Vi har tendens til at forklare vores velstand og anklage de fattige for deres fattigdom. Dette er et kognitivt misforståelse, der forhindrer os i at se de systematiske årsager til ulighed. Fjerde er globalisering. Kapital flyder til steder, hvor skatter er lavere og arbejdernes rettigheder svagere, skaber en "race til bunden". Alt dette gør retfærdighed ikke kun kompleks, men også konstant flygtig mål.

Argumenter for opnåelighed

Trods barriererne findes der betydelige beviser for, at social retfærdighed ikke kun er mulig, men også allerede delvist realiseret. For det første findes der lande, hvor indkomstforskellen er betydeligt lavere end i andre. Danmark, Norge, Finland viser, at det er muligt at sikre en værdig livskvalitet for alle, herunder de mest sårbare, ved høje skatter og stærk social politik. For det andet kan teknologisk fremskridt arbejde for retfærdighed. Gratis onlinekurser, åbne databaser, telemedicin reducerer barriere. Tredje er bevidstheden. Der bliver flere og flere, der kræver gennemsigtighed og ansvar fra virksomheder og stat. Bevægelser for klimaretfærdighed, for mindretalsrettigheder, for tilgængeligt uddannelse er ikke marginaliserede initiativer, men globale tendenser. Fjerde er internationale institutioner (FN, WHO) fastsætter og kritiserer ulighed, skaber pres på nationale regeringer. Derfor er retfærdighed ikke kun opnåelig, men også delvist opnået - spørgsmålet er om skala og tempo.

Kritisk syn: hvorfor vi aldrig vil nå idealen

Skeptikere påpeger: mennesker er ikke lige fra naturens side. Vi har forskellige evner, forskellige motiver, forskellige behov. At kræve samme resultat betyder at bryde friheden. Derudover skaber enhver systematisk omfordeling bureaukrati, korruption og afhængighed. Når staten tager for meget på sig, undertrykker den initiativ. Eksempler er lande med command økonomi, hvor formel lighed endte med total fattigdom og mangel på rettigheder. Derudover er begrebet retfærdighed subjektivt. For én er det retfærdigt, at alle har et æble. For anden får den, der har arbejdet mest, mere. For tredje bekymrer det sig om, at nabolaget har en have. Så opnåelsen af enighed om definitionen af retfærdighed er den største udfordring. Derfor, ifølge kritikere, er social retfærdighed en mirage, der tiltrækker os fremad, men forsvinder, når vi nærmer os.

Praktisk eksempel: hvordan vi bevæger os mod retfærdighed lige nu

Tag medicin. For 30 år siden var adgang til komplekse operationer en privilege for de rige. I dag er grundlæggende medicinske tjenester gratis eller tilgængelige via forsikring. Selvfølgelig er der ventelister, der er forskel mellem offentlige og private klinikker, men bevægelsen mod retfærdighed er tydelig. Et andet eksempel er uddannelse. Onlineplatforme giver mulighed for at lære af professorer fra Stanford og Harvard gratis. Tredje er kampen mod diskrimination. Love mod racisme, sexisme, aldersdiskrimination er ikke bare papirer, de er værktøjer, der har ændret samfundet. Så måske er social retfærdighed ikke et mål, men en retning. Vi vil aldrig nå idealen, men vi kan konstant nærme os den, og dette proces ændrer allerede vores liv.

Social retfærdighed - er den opnåelig? Hvis man ser på det som et endeligt mål - nej. Hvis som et uendeligt proces forbedring, reduktion af forskelle, udvidelse af rettigheder - ja. Og det er alt, hvad vi kan, og det er alt, hvad vi har brug for.

Permanent link to this publication: